|
RygNet.dk | RygGuide | RygGuide Ordbogen | A - E www.rygnet.dk |
Afspænding (- terapi og øvelser): Kan siges at
dække over teknikker, som har til hensigt at mindske psykisk samt fysisk
stress/anspændthed. F.eks. kan muskulære spændinger skyldes
psykisk stress eller nedsat kropsbevidsthed, som igen kan have andre årsager.
Herunder er afspænding ikke det samme som udspænding, der mest
retter sig mod kroppen (muskler og led); Dog er en effektiv udspænding
afhængig af, at man også er tilstrækkelig afspændt (så man ikke
ubevidst spænder sine muskler under udspændingen). Afspænding retter sig
altså mod hhv. kropsbevidsthed samt den mentale/psykiske del af os selv - for derved at få en
effekt på såvel psyke som krop.
Afspændingsøvelser indgår ofte i såkaldt kropsbevidsthedstræning,
som bl.a. kan gå ud på, at man lærer at mærke efter, hvornår kroppen er
afspændt eller opspændt. Disse former for øvelser kan derfor siges at
inddrage både krop og psyke - som kan have indflydelse på hinanden begge
veje rundt.
Se også kropsbevidsthed, muskelspændinger,
udspænding.
Akupressur: Behandlingsform, hvor der anvendes
manuelle tryk på specifikke punkter på kroppen - især til lindring af
smerter. Udføres i varianter af forskellige behandlere.
Ifølge klassisk østlig filosofi en behandlingsform, som er med til at
afbalancere meridianbanerne og dermed energistrømninger i kroppen og dens
organer. Her bearbejdes især kroppens akupunkturpunkter.
I sin vestlige variant anvendes ofte en mere sundhedsvidenskabelig
indfaldsvinkel. En anerkendt teori er, at de dybe tryk med fingrene dæmper smerte, da kroppen reflektorisk udløser
endorfin (kroppens egen "morfin") under behandlingen. Desuden, at
smertesignalerne (fra det smertende sted) "overdøves" lokalt i
rygmarven af de sansesignaler, som behandlingen medfører. Herunder
behandles evt. såkaldte triggerpunkter (ømme punkter) - således
kaldt triggerpunktbehandling.
I den vestlige verden anvender mange behandlere dog også de klassiske
akupunkturpunkter/meridianbaner i behandlingen. Især alternative behandlere
benytter ofte den østlige medicins indfaldsvinkel.
Der findes "alternative" akupunktører/akupressører, et Medicinsk Selskab for
Akupunktur, samt en Fysioterapeutisk Faggruppe for Akupunkt Terapi.
Se også alternativ behandling, massage,
triggerpunkt.
Akupunkt Terapi: Er det navn, som Danske Fysioterapeuters Faggruppe for Akupunkt Terapi anvender.
Akupunktur: Behandlingsform, hvor der anvendes
nåle på specifikke punkter på kroppen - udføres især af akupunktører
og læger.
Se også akupressur, auriculo terapi.
Akupunktur-punkt: Ifølge klassisk østlig
medicin løber et antal meridianbaner gennem kroppen, og disse meridianbaner
leder energier, som under normale forhold er velafbalancerede og holder
kroppen og dens organer i balance.
På meridianbanerne findes akupunkturpunkter over hele kroppen - og ved at
påvirke de forskellige punkter med tryk/nåle kan man således påvirke
forskellige organer.
Det er oprindeligt samme teori, som danner grundlag for bl.a. zoneterapi
og auriculo terapi - dog med variationer. Her bearbejdes blot
akupunkturpunkter i de afgrænsede områder.
Det er et curiosum, at akupunkturpunkterne i omkring 80% af tilfældene
falder sammen med de steder på kroppen, hvor triggerpunkter hyppigst
optræder.
Se også akupressur, triggerpunkter.
Alternativ behandling: Behandlingsmetoder, som ikke tager udgangspunkt i traditionel sundhedsvidenskab (og ofte ikke i gængs viden omkring f.eks. anatomi og fysiologi). Dette er ikke nødvendigvis udtryk for, om metoderne virker eller ikke virker - de har blot som hovedregel ikke været underkastet videnskabelige undersøgelser, hvilket dog foregår i stigende grad. Med andre ord kan nogle alternative metoder være effektive til behandling af bestemte ting, selvom der ikke er indsamlet systematisk viden på området.
Ankylose (ancylosis): Stivhed / fiksering af et led - evt. i en bestemt stilling - pga. skrumpninger i ledkapslen eller sammenvoksninger mellem selve ledfladerne.
Arcolyse (arcolysis): Skred eller
brud i en ryghvirvels hvirvelbuer. Kan medføre spondylolyse.
Se også rygsøjlen
(columna).
Arthritis: Inflammations- eller
betændelsestilstand i et eller flere led.
Rheumatoid Arthritis (RA) er betegnelsen for den såkaldt kroniske eller
"ægte" leddegigt. RA skaber en række inflammatoriske
(irritationsagtige) tilstande i leddene. Lidelsen starter primært i de led,
som er længst væk fra kroppen (hænder og fødder).
Se også bindevævssygdomme, inflammation.
Arthrose (arthrosis): Slidgigt i et eller flere
led. En især aldersbetinget lidelse, som ændrer på et leds mekaniske
forhold. Bl.a. spiller arvelige forhold ind på udviklingen af arthrose.
Lidelsen kan have forskellige sværhedsgrader; f.eks. alt efter om brusken
er helt eller delvist nedslidt - eller om den underliggende knogle også er
påvirket. Hvorvidt patienten oplever funktions- eller hvilesmerter er ikke
altid afhængig af graden af mekaniske forandringer i leddet.
Arvæv: Betegnelse for det væv (bindevæv),
som opheler og genopbygger beskadiget væv. Bl.a. opstår der arvæv i
huden, hvis man har skåret sig.
Men også i bl.a. muskler, sener, ledbånd og ledkapsler kan der opstå
arvæv - f.eks. efter større eller mindre akutte skader. Efter eksempelvis
en fibersprængning foregår den efterfølgende opheling med dannelse af
arvæv. Arvævet kan sammenlignes med en "limning" af de
beskadigede strukturer.
Arvævet, som består af bindevæv, er stærkt og stramt. I nogle tilfælde
kan det nydannede arvæv medføre uhensigtsmæssige mekaniske forhold i
muskler eller led. F.eks. hvis arvævet efter en fibersprængning i
baglåret (i en hasemuskel) er strammere end den øvrige del af
muskulaturen; Når man så senere sætter musklen på stræk - det kunne
være ved at strække benet eller sparke kraftigt til en bold - kan det
stramme arvæv ikke "følge med". Dette kan medføre risiko for
nye skader.
Også gentagne overbelastninger kan medføre arvævsdannelser, da
belastningerne kan medføre gentagne små skader (mikrotraumer) i vævene.
Se også bindevæv, fibersprængning,
forstuvning, overbelastning,
ruptur.
Auriculo
Terapi: Behandlingsform, hvor der
anvendes nåle på specifikke punkter på ørerne - udføres af
auriculoterapeuter og nogle akupunktører samt læger.
Baserer sig primært på den østlige filosofi omkring meridianbaner og akupunkturpunkter, som
leder energistrømme gennem kroppen, og derfor ved påvirkning kan ændre
tilstande i kroppen.
Bakers Cyste (bursa
semimembranosa-gastrocnemica) -
forstørret slimsæk i knæhasen: Betegnelse for forstørret
slimsæk i knæhasen (pga. væskeansamling). Kan skyldes overbelastning af
og hævelse i knæet, som herved presser ledvæske ud i slimsækken (denne
står i forbindelse med ledhulen). Slimsækken kan herved hæve til synlig
størrelse - undertiden til størrelse af en golfkugle.
Se også inflammation,
slimsæk (bursa).
Bandagering: En behandlingsmetode, hvor bandagering af f.eks. et led er med til at opretholde en hensigtsmæssig ledstilling - således at funktionen bedres og smerter mindskes.
BassinTerapi: Øvelsesterapi i vand - udføres af
fysioterapeuter.
Foregår oftest som holdtræning i enten alm. bassin eller varmtvandsbassin.
I BassinTerapi (eller -træning) anvendes vandets modvirkning af
tyngdekraften, hvorved kroppen lettere kan bevæges. Anvendes bl.a. til
patienter med muskel- og ledlidelser.
Bekhterew's sygdom
(spondylitis ankylopoietica): En lidelse
- arthritis - som især rammer rygsøjlens og bækkenets ledflader samt
tilhørende ledbånd. Der ses tendens til forkalkning af ledbåndene samt ankylose
(stivhed) i leddene pga. skrumpning af ledkapslerne.
Betændelse af øjets regnbuehinde ses ofte (iritis).
Arvelig disposition samt en bestemt vævstype (HLA-B27) spiller en rolle.
Mænd rammes hyppigere end kvinder.
Bevægeapparat: Udtryk for de dele af kroppen,
som især har med bevægelse at gøre. Herunder led, muskler, knogler og
nerver.
Se også biomekanik,
motorik,
nervesystem,
rygsøjlen
(columna).
Bevægesegment: Normalt udtryk for to
ryghvirvlers indbyrdes mekaniske og funktionsmæssige sammenhæng. Et bevægesegment består af to
ryghvirvler (vertebrae), den mellemliggende discus, de to
facetled samt
tilhørende bløddele og nerveforsyning. Desuden medregnes de to
nerverødder/nerver, som passerer ud til hver sin side fra segmentet.
Se også rygsøjlen
(columna).
Bindevæv (fibrøst): Er et stærkt og elastisk
materiale, som binder kroppens strukturer sammen (bevægeapparatets
støttevæv). Findes primært i muskler, sener, ledbånd og
ledkapsler.
Se også arvæv,
bevægeapparat, bindevævssygdomme,
led.
Bindevævsmassage: Behandlingsform, hvor massage
rettes mod bindevævet i hud, underhud og overfladisk muskulatur.
En teori er, at man med bindevævsmassage bl.a. kan opnå smertelindring
gennem påvirkning af nervesystemet. Desuden at der opnås en smidiggørelse
af stramninger i det overfladiske væv, som påvirker
muskel-skelet-systemet.
Se også masage, MyoFascial
Release.
Bindevævssygdomme (systemiske): Betegnelse for en række sygdomme (gigtsygdomme), som primært rammer kroppens bindevæv med inflammation.
Biofeedback: Se El-Terapi.
Biomekanik: Tværvidenskabelig disciplin - læren
om biologisk mekanik; leds, musklers og vævs mekaniske funktioner og
egenskaber, samt nervesystemets styring heraf. Også kaldet funktionel
anatomi. Er en basal del af den viden, som anvendes i undersøgelse og
behandling af lidelser i ryg og bevægeapparat.
Se også bevægeapparat,
manuel
terapi.
Blokade: Smertebehandling med injektion af
smertelindrende middel - udføres af læger.
Udføres ved, at de smertende strukturer i f.eks. ryggen identificeres,
hvorefter blokaden lægges i relation hertil.
Bløddelsbehandling: Manuel behandling af
kroppens bløddele - især muskler, sener og ledbånd. Udføres af
fysioterapeuter, kiropraktorer, massører, og nogle læger.
I modsætning til klassisk "massage" hentyder bløddelsbehandling
ofte til mere specifikke håndgreb (f.eks. udspænding af stramt væv).
Se også Manuel
Terapi, massage.
Brusk: Se led.
Brystrygsmerter: Betegner rygsmerter,
som er lokaliseret til brystryggen. Brystrygsmerter kan evt. referere
("sende") smerter til forsiden af brystet.
Se desuden rygsmerter.
Bursa: Se slimsæk.
Carpaltunnelsyndrom: Se karpaltunnelsyndrom.
Cerebral
parese: Læsion i hjernen.
Kan være medfødt eller opstået pga. traume eller kredsløbsmæssige
årsager.
Cerebral parese kan bl.a. - men ikke nødvendigvis - medføre;
- forskellige former for lammelser i kroppen, f.eks. hemiplegi (halvsidig
lammelse), diplegi (dobbeltsidig lammelse - ofte benene), eller tetraplegi
(alle 4 ekstremiteter). Lammelserne kan i højere eller mindre grad mindske
kraft, sanser og motorisk kontrol og evt. være "spastiske" eller
"slappe".
- facialisparese (lammelser i ansigtet).
- kognitive forstyrrelser (ændringer i tankevirksomhed og logik).
- apraksi (mindsket evne til at udføre vante handlinger).
- afasi (forstyrrelse i sprogfunktionen - ekspressiv (udtryksmæssigt) eller
impressivt (forståelsesmæssigt)).
- personlighedsmæssige ændringer.
Collum femoris: Lårbenshalsen.
Collum femoris fraktur: Brud på lårbenshalsen.
Columna (vertebralis): Rygsøjlen/Hvirvelsøjlen. Se rygsøjlen.
Congenit: Betyder medfødt.
Cranio-Sacral-Terapi (KST): Se Kranio-Sakral-Terapi.
CT (-scanning): Billeddiagnostik med Computer Topography.
DAMP (Dysfunktioner mht. Afledelighed, Motorik og
Perception): Betegnelse for hyperaktive, rastløse,
"forstyrrede" og let-afledelige børn, som kan have motoriske
vanskeligheder ("tumlere og fumlere"). Det er en overordnet
betegnelse, som især tidligere kaldtes MBD (Minimal Brain Damage - mindre
hjerneskade), da nogle DAMP-børn kan have dette. Flg. faktorer kan spille
ind på udviklingen af DAMP;
- traume i tilslutning til fødslen.
- miljøpåvirkninger som medfødte lidelser (f.eks. føtalt alkoholsyndrom)
eller blyforgiftninger.
DAMP og DAMP-børn skelnes fra bl.a.;
- forvirrede og understimulerede børn (psykiske, sociale eller familiære
problemer).
- mange børnepsykiatriske og -pædiatriske lidelser.
- retarderede børn.
Degeneratio disci
(intervetebralis): "Degeneratio"
betyder egentlig nedgang i funktionsevne, og er her et udtryk for
"henfald" og nedsat funktionsevne i en eller flere discii i rygsøjlen. I en klinisk undersøgelse kan man se tegn på tilstanden. På
røntgen kan man se, at hvirvellegemerne lægger tæt på hinanden.
Diagnosen stilles vha. billeddiagnostisk udstyr (MRI eller CT), hvor der så
kan ses såkaldte "affladede" discii.
Sværhedsgrader og symptomer varierer, og er ikke direkte afhængige af
hinanden.
Se også
discus,
rygsmerter.
Diagnose/diagnostik: Se undersøgelse.
Diplegi: Dobbeltsidig lammelse. Se også cerebral parese.
Discogene
smerter: Smerter, som tilskrives at
stamme fra discus.
Nogle videnskabelige undersøgelser peger i retning af, at i op mod 80% af
tilfældene med "ondt i ryggen" (lumbago/lænderygsmerter) stammer smerterne fra discus
(discus'
fibrøse ring - annulus fibrosus).
Se også
rygsmerter.
Discus
(intervertebrale): Flertal = discii
(intervertebrales).
De såkaldt
"uægte" ledforbindelser i rygsøjlen.
Består af en fibrøs bindevævsholdig (sejt/stramt og elastisk) yderste del
(annulus
fibrosus) og indeholder en blødere geléagtig kerne
(nucleus
pulposus).
Mekanisk danner de sammen med facetleddene rygsøjlens
ledforbindelser.
Se også
rygsøjlen
(columna),
led.
Discus
prolaps: Her er "nucleus pulposus"
(den bløde kerne) i discus presset ud gennem den fibrøse ring
"annulus
fibrosus"
- sker
oftest bagud.
Ud over lokale rygsmerter kan en prolaps medføre irritation/afklemning af nerveroden (fra rygmarven) på det
pågældende segment - i den ene eller anden side - hvilket kan
give symptomer i nervens forsyningsområde i varierende grad. Afklemning/
komprimering
af selve rygmarven kan også forekomme. F.eks. kan tryk på nerverødder i
lænderyggen give smerter i benene.
Det hænder også, at patienter med prolaps ikke oplever lokale smerter i
ryggen, men kun smerter i f.eks. benet. Desuden har nogen personer prolaps
uden at vide det - de er symptomfrie, og kan være uden gener fra prolapsen.
Det hyppigste sted for discus prolaps er i lænderyggen.
Alvorlige symptomer fra en prolaps, som dermed kræver øjeblikkelig
undersøgelse/behandling er bl.a.; vandladningsproblemer (svært ved at
holde på vand eller afføring) samt tiltagende lammelser.
Discus-protrusion
er
betegnelsen
for
en
inkomplet
prolaps,
som
kan
give
lignende
symptomer.
Se også
degeneratio
disci,
discus
protrusion, nerveafklemning,
rygsmerter.
Discus
protrusion: Her buler "nucleus pulposus" (den bløde
kerne) ud mod den fibrøse ring, men er ikke brudt helt igennem.
Kan give samme symptomer som discus prolaps - men sjældent i lige så høj
grad.
Se også
degeneratio
disci,
discus
prolaps,
rygsmerter.
Dupuytrens kontraktur: Skrumpning og fortykkelse af håndens seneplade i hulhånden, medførende bøjning af fingrene (oftest ring- og lillefinger).
Dysfunktion: Hyppigt anvendt betegnelse for
funktionsforstyrrelse. Især anvendt ved lokale funktionsforstyrrelser
f.eks. i ryg (se
segmentdysfunktion)
og led
medførende bevægeindskrænkning og/eller
smerter.
Se også
segmentdysfunktion,
smerte.
Dyssocial personlighedsstruktur: Psykisk lidelse - karakteriseret ved ansvarsløs og antisocial adfærd. Tidligere betegnet psykopati.
El-Terapi: Er en samlet betegnelse for de
el-terapeutiske behandlingsmetoder, som anvendes i fysioterapi.
El-Terapi anvendes i nogle tilfælde som supplement til bl.a. manuel terapi
og øvelsesterapi. De forskellige former for el-terapi kan bl.a. have effekt
på vævsopheling og mindskelse af smerter, ligesom Biofeedback kan indgå
som en del af aktiv genoptræning.
Flg. typer El-Terapi kan nævnes:
- Ultralyd (mekaniske vibrationer, som skaber en form for "mikromassage"
af vævet. Kan bl.a. virke fremmende på det lokale stofskifte og dermed
fremme opheling).
- TENS (Transkutan Elektrisk NerveStimulation. Anvendes især til
smertedæmpning. En teori er, at TENS bl.a. kan "overdøve"
smertesignaler, samt medvirke til at kroppen udskiller det smertedæmpende
stof endorfin.)
- Kortbølge (elektromagnetiske bølger lignende radiobølger. Kan bl.a.
medvirke til mindskelse af ødemer).
- Laser (Nogle terapeuter anvender laser - primært til smertebehandling og
evt. til bedring af ophelingen i overfladisk væv (hud)).
- Biofeedback (elektroder, som registrerer nerve-/muskelaktivitet. Kan bl.a.
anvendes til at optræne evnen til at aktivere bestemte muskler, eller til
at slappe af i bestemte muskler - også under bestemte aktiviteter. Kan
herunder anvendes som element i kropsbevidsthedstræning.).
Se også
endorfin.
Endorfin
(-er): Er kroppens eget
"morfin".
Endorfin udskilles naturligt i kroppen (fra centralnervesystemet) ved løb
og anden fysisk aktivitet. Bl.a. udløses endorfiner også under samleje.
Virkningen af endorfin menes at være især smertedæmpende, men virker
sandsynligvis også afslappende på organismen generelt.
Følelsen af at være "godt arbejdet igennem" kendes af mange
idrætsfolk, som nyder den efterfølgende følelse af afslappethed og
velvære.
Se bl.a.
akupressur,
El-Terapi.
Enkefalin (-er): Kan sammenlignes med endorfin.
Ergonomi: Arbejdsfysiologi. Herunder indgår analyse af forhold omkring forskellige aktiviteters indflydelse på belastninger af muskler og led.
Ergoterapi: Fra græsk - ergon (arbejde) +
therapeia (betjening) - betegnende en behandlingsform, som har til formål
at optræne og genudvikle patienters fysiske, sociale og erhvervsmæssige
muligheder.
Herunder relaterer ergoterapeutisk undersøgelse og behandling sig til
såvel fysiske som psykiske lidelser - medinddragende sociale forhold.
Se også ergoterapeut.
Ergoterapeut: Fra græsk - ergon (arbejde) +
therapeutes (tjener) - betegnende sundhedsfaglig uddannet person, som
udøver ergoterapi.
Ergoterapeuter arbejder bl.a. med genoptræning af hjerneskadede,
genoptræning af håndkirurgiske patienter, behandling af psykiatriske
patienter og ergonomisk konsulentbistand til virksomheder. Andre arbejder
med forskning og faglig udvikling indenfor feltet.
Se også ergoterapi.