A

• Afspænding (- terapi og øvelser): Kan siges at dække over teknikker, som har til hensigt at mindske psykisk samt fysisk stress/anspændthed. F.eks. kan muskulære spændinger skyldes psykisk stress eller nedsat kropsbevidsthed, som igen kan have andre årsager.
  Herunder er afspænding ikke det samme som udspænding, der mest retter sig mod kroppen (muskler og led); Dog er en effektiv udspænding afhængig af, at man også er tilstrækkelig afspændt (så man ikke ubevidst spænder sine muskler under udspændingen). Afspænding retter sig altså mod hhv. kropsbevidsthed samt den mentale/psykiske del af os selv - for derved at få en effekt på såvel psyke som krop.
  Afspændingsøvelser indgår ofte i såkaldt kropsbevidsthedstræning, som bl.a. kan gå ud på, at man lærer at mærke efter, hvornår kroppen er afspændt eller opspændt. Disse former for øvelser kan derfor siges at inddrage både krop og psyke - som kan have indflydelse på hinanden begge veje rundt.
  Se også kropsbevidsthed, muskelspændinger, udspænding. 

• Akupressur: Behandlingsform, hvor der anvendes manuelle tryk på specifikke punkter på kroppen - især til lindring af smerter. Udføres i varianter af forskellige behandlere.
  Ifølge klassisk østlig filosofi en behandlingsform, som er med til at afbalancere meridianbanerne og dermed energistrømninger i kroppen og dens organer. Her bearbejdes især kroppens akupunkturpunkter.
  I sin vestlige variant anvendes ofte en mere sundhedsvidenskabelig indfaldsvinkel. En anerkendt teori er, at de dybe tryk med fingrene dæmper smerte, da kroppen reflektorisk udløser endorfin (kroppens egen "morfin") under behandlingen. Desuden, at smertesignalerne (fra det smertende sted) "overdøves" lokalt i rygmarven af de sansesignaler, som behandlingen medfører. Herunder behandles evt. såkaldte triggerpunkter (ømme punkter) - således kaldt triggerpunktbehandling.
  I den vestlige verden anvender mange behandlere dog også de klassiske akupunkturpunkter/meridianbaner i behandlingen. Især alternative behandlere benytter ofte den østlige medicins indfaldsvinkel.
  Der findes "alternative" akupunktører/akupressører, et Medicinsk Selskab for Akupunktur, samt en Fysioterapeutisk Faggruppe for Akupunkt Terapi.
  Se også alternativ behandling, massage, triggerpunkt.

• Akupunkt Terapi: Er det navn, som Danske Fysioterapeuters Faggruppe for Akupunkt Terapi anvender.

• Akupunktur: Behandlingsform, hvor der anvendes nåle på specifikke punkter på kroppen - udføres især af akupunktører og læger.
  Se også akupressur, auriculo terapi.

• Akupunktur-punkt: Ifølge klassisk østlig medicin løber et antal meridianbaner gennem kroppen, og disse meridianbaner leder energier, som under normale forhold er velafbalancerede og holder kroppen og dens organer i balance.
  På meridianbanerne findes akupunkturpunkter over hele kroppen - og ved at påvirke de forskellige punkter med tryk/nåle kan man således påvirke forskellige organer.
  Det er oprindeligt samme teori, som danner grundlag for bl.a. zoneterapi og auriculo terapi - dog med variationer. Her bearbejdes blot akupunkturpunkter i de afgrænsede områder.
  Det er et curiosum, at akupunkturpunkterne i omkring 80% af tilfældene falder sammen med de steder på kroppen, hvor triggerpunkter hyppigst optræder.
  Se også akupressur, triggerpunkter.

• Alternativ behandling: Behandlingsmetoder, som ikke tager udgangspunkt i traditionel sundhedsvidenskab (og ofte ikke i gængs viden omkring f.eks. anatomi og fysiologi). Dette er ikke nødvendigvis udtryk for, om metoderne virker eller ikke virker - de har blot som hovedregel ikke været underkastet videnskabelige undersøgelser, hvilket dog foregår i stigende grad. Med andre ord kan nogle alternative metoder være effektive til behandling af bestemte ting, selvom der ikke er indsamlet systematisk viden på området.

• Ankylose (ancylosis): Stivhed / fiksering af et led - evt. i en bestemt stilling - pga. skrumpninger i ledkapslen eller sammenvoksninger mellem selve ledfladerne.

• Arcolyse (arcolysis): Skred eller brud i en ryghvirvels hvirvelbuer. Kan medføre spondylolyse.
  Se også rygsøjlen (columna).

• Arthritis: Inflammations- eller betændelsestilstand i et eller flere led.
  Rheumatoid Arthritis (RA) er betegnelsen for den såkaldt kroniske eller "ægte" leddegigt. RA skaber en række inflammatoriske (irritationsagtige) tilstande i leddene. Lidelsen starter primært i de led, som er længst væk fra kroppen (hænder og fødder).
  Se også bindevævssygdomme, inflammation.

• Arthrose (arthrosis): Slidgigt i et eller flere led. En især aldersbetinget lidelse, som ændrer på et leds mekaniske forhold. Bl.a. spiller arvelige forhold ind på udviklingen af arthrose.
  Lidelsen kan have forskellige sværhedsgrader; f.eks. alt efter om brusken er helt eller delvist nedslidt - eller om den underliggende knogle også er påvirket. Hvorvidt patienten oplever funktions- eller hvilesmerter er ikke altid afhængig af graden af mekaniske forandringer i leddet.

• Arvæv: Betegnelse for det væv (bindevæv), som opheler og genopbygger beskadiget væv. Bl.a. opstår der arvæv i huden, hvis man har skåret sig.
  Men også i bl.a. muskler, sener, ledbånd og ledkapsler kan der opstå arvæv - f.eks. efter større eller mindre akutte skader. Efter eksempelvis en fibersprængning foregår den efterfølgende opheling med dannelse af arvæv. Arvævet kan sammenlignes med en "limning" af de beskadigede strukturer.
  Arvævet, som består af bindevæv, er stærkt og stramt. I nogle tilfælde kan det nydannede arvæv medføre uhensigtsmæssige mekaniske forhold i muskler eller led. F.eks. hvis arvævet efter en fibersprængning i baglåret (i en hasemuskel) er strammere end den øvrige del af muskulaturen; Når man så senere sætter musklen på stræk - det kunne være ved at strække benet eller sparke kraftigt til en bold - kan det stramme arvæv ikke "følge med". Dette kan medføre risiko for nye skader.
  Også gentagne overbelastninger kan medføre arvævsdannelser, da belastningerne kan medføre gentagne små skader (mikrotraumer) i vævene.
  Se også bindevæv, fibersprængning, forstuvning, overbelastning, ruptur.

• Auriculo Terapi: Behandlingsform, hvor der anvendes nåle på specifikke punkter på ørerne - udføres af auriculoterapeuter og nogle akupunktører samt læger.
  Baserer sig primært på den østlige filosofi omkring meridianbaner og akupunkturpunkter, som leder energistrømme gennem kroppen, og derfor ved påvirkning kan ændre tilstande i kroppen. 

B

• Bakers Cyste (bursa semimembranosa-gastrocnemica) - forstørret slimsæk i knæhasen: Betegnelse for forstørret slimsæk i knæhasen (pga. væskeansamling). Kan skyldes overbelastning af og hævelse i knæet, som herved presser ledvæske ud i slimsækken (denne står i forbindelse med ledhulen). Slimsækken kan herved hæve til synlig størrelse - undertiden til størrelse af en golfkugle.
  Se også inflammation, slimsæk (bursa).

• Bandagering: En behandlingsmetode, hvor bandagering af f.eks. et led er med til at opretholde en hensigtsmæssig ledstilling - således at funktionen bedres og smerter mindskes.

• BassinTerapi: Øvelsesterapi i vand - udføres af fysioterapeuter.
  Foregår oftest som holdtræning i enten alm. bassin eller varmtvandsbassin.
  I BassinTerapi (eller -træning) anvendes vandets modvirkning af tyngdekraften, hvorved kroppen lettere kan bevæges. Anvendes bl.a. til patienter med muskel- og ledlidelser.

• Bekhterew's sygdom (spondylitis ankylopoietica): En lidelse - arthritis - som især rammer rygsøjlens og bækkenets ledflader samt tilhørende ledbånd. Der ses tendens til forkalkning af ledbåndene samt ankylose (stivhed) i leddene pga. skrumpning af ledkapslerne.
  Betændelse af øjets regnbuehinde ses ofte (iritis).
  Arvelig disposition samt en bestemt vævstype (HLA-B27) spiller en rolle. Mænd rammes hyppigere end kvinder.

• Bevægeapparat: Udtryk for de dele af kroppen, som især har med bevægelse at gøre. Herunder led, muskler, knogler og nerver.
  Se også biomekanik, motorik, nervesystem, rygsøjlen (columna).

• Bevægesegment: Normalt udtryk for to ryghvirvlers indbyrdes mekaniske og funktionsmæssige sammenhæng. Et bevægesegment består af to ryghvirvler (vertebrae), den mellemliggende discus, de to facetled samt tilhørende bløddele og nerveforsyning. Desuden medregnes de to nerverødder/nerver, som passerer ud til hver sin side fra segmentet.
  Se også rygsøjlen (columna).

• Bindevæv (fibrøst): Er et stærkt og elastisk materiale, som binder kroppens strukturer sammen (bevægeapparatets støttevæv). Findes primært i muskler, sener, ledbånd og ledkapsler.
  Se også arvæv, bevægeapparat, bindevævssygdomme, led.

• Bindevævsmassage: Behandlingsform, hvor massage rettes mod bindevævet i hud, underhud og overfladisk muskulatur.
  En teori er, at man med bindevævsmassage bl.a. kan opnå smertelindring gennem påvirkning af nervesystemet. Desuden at der opnås en smidiggørelse af stramninger i det overfladiske væv, som påvirker muskel-skelet-systemet.
  Se også masage, MyoFascial Release.

• Bindevævssygdomme (systemiske): Betegnelse for en række sygdomme (gigtsygdomme), som primært rammer kroppens bindevæv med inflammation.

• Biofeedback: Se El-Terapi.

• Biomekanik: Tværvidenskabelig disciplin - læren om biologisk mekanik; leds, musklers og vævs mekaniske funktioner og egenskaber, samt nervesystemets styring heraf. Også kaldet funktionel anatomi. Er en basal del af den viden, som anvendes i undersøgelse og behandling af lidelser i ryg og bevægeapparat.
  Se også bevægeapparat, manuel terapi.

• Blokade: Smertebehandling med injektion af smertelindrende middel - udføres af læger.
  Udføres ved, at de smertende strukturer i f.eks. ryggen identificeres, hvorefter blokaden lægges i relation hertil.

• Bløddelsbehandling: Manuel behandling af kroppens bløddele - især muskler, sener og ledbånd. Udføres af fysioterapeuter, kiropraktorer, massører, og nogle læger.
  I modsætning til klassisk "massage" hentyder bløddelsbehandling ofte til mere specifikke håndgreb (f.eks. udspænding af stramt væv).
  Se også Manuel Terapi, massage.

• Brusk: Se led.

• Brystrygsmerter: Betegner rygsmerter, som er lokaliseret til brystryggen. Brystrygsmerter kan evt. referere ("sende") smerter til forsiden af brystet.
  Se desuden rygsmerter.

• Bursa: Se slimsæk.

C

• Carpaltunnelsyndrom: Se karpaltunnelsyndrom.

• Cerebral parese: Læsion i hjernen.
  Kan være medfødt eller opstået pga. traume eller kredsløbsmæssige årsager.
  Cerebral parese kan bl.a. - men ikke nødvendigvis - medføre;
  - forskellige former for lammelser i kroppen, f.eks. hemiplegi (halvsidig lammelse), diplegi (dobbeltsidig lammelse - ofte benene), eller tetraplegi (alle 4 ekstremiteter). Lammelserne kan i højere eller mindre grad mindske kraft, sanser og motorisk kontrol og evt. være "spastiske" eller "slappe".
  - facialisparese (lammelser i ansigtet).
  - kognitive forstyrrelser (ændringer i tankevirksomhed og logik).
  - apraksi (mindsket evne til at udføre vante handlinger).
  - afasi (forstyrrelse i sprogfunktionen - ekspressiv (udtryksmæssigt) eller impressivt (forståelsesmæssigt)).
  - personlighedsmæssige ændringer.

• Collum femoris: Lårbenshalsen.

• Collum femoris fraktur: Brud på lårbenshalsen.

• Columna (vertebralis): Rygsøjlen/Hvirvelsøjlen. Se rygsøjlen.

• Congenit: Betyder medfødt.

• Cranio-Sacral-Terapi (KST): Se Kranio-Sakral-Terapi.

• CT (-scanning): Billeddiagnostik med Computer Topography.

D

• DAMP (Dysfunktioner mht. Afledelighed, Motorik og Perception): Betegnelse for hyperaktive, rastløse, "forstyrrede" og let-afledelige børn, som kan have motoriske vanskeligheder ("tumlere og fumlere"). Det er en overordnet betegnelse, som især tidligere kaldtes MBD (Minimal Brain Damage - mindre hjerneskade), da nogle DAMP-børn kan have dette. Flg. faktorer kan spille ind på udviklingen af DAMP;
  - traume i tilslutning til fødslen.
  - miljøpåvirkninger som medfødte lidelser (f.eks. føtalt alkoholsyndrom) eller blyforgiftninger.
  DAMP og DAMP-børn skelnes fra bl.a.;
  - forvirrede og understimulerede børn (psykiske, sociale eller familiære problemer).
  - mange børnepsykiatriske og -pædiatriske lidelser.
  - retarderede børn.

• Degeneratio disci (intervetebralis): "Degeneratio" betyder egentlig nedgang i funktionsevne, og er her et udtryk for "henfald" og nedsat funktionsevne i en eller flere discii i rygsøjlen. I en klinisk undersøgelse kan man se tegn på tilstanden. På røntgen kan man se, at hvirvellegemerne lægger tæt på hinanden. Diagnosen stilles vha. billeddiagnostisk udstyr (MRI eller CT), hvor der så kan ses såkaldte "affladede" discii. 
  Sværhedsgrader og symptomer varierer, og er ikke direkte afhængige af hinanden.
  Se også discus, rygsmerter.

• Diagnose/diagnostik: Se undersøgelse.

• Diplegi: Dobbeltsidig lammelse. Se også cerebral parese.

• Discogene smerter: Smerter, som tilskrives at stamme fra discus.
  Nogle videnskabelige undersøgelser peger i retning af, at i op mod 80% af tilfældene med "ondt i ryggen" (lumbago/lænderygsmerter) stammer smerterne fra discus (discus' fibrøse ring - annulus fibrosus).
  Se også rygsmerter.

• Discus (intervertebrale): Flertal = discii (intervertebrales). De såkaldt "uægte" ledforbindelser i rygsøjlen.
  Består af en fibrøs bindevævsholdig (sejt/stramt og  elastisk) yderste del (annulus fibrosus) og indeholder en blødere geléagtig kerne (nucleus pulposus).
  Mekanisk danner de sammen med facetleddene rygsøjlens ledforbindelser.
  Se også rygsøjlen (columna), led.

• Discus prolaps: Her er "nucleus pulposus" (den bløde kerne) i discus presset ud gennem den fibrøse ring "annulus fibrosus" - sker oftest bagud.
  Ud over lokale rygsmerter kan en prolaps medføre irritation/afklemning af nerveroden (fra rygmarven) på det pågældende segment - i den ene eller anden side - hvilket kan give symptomer i nervens forsyningsområde i varierende grad. Afklemning/ komprimering af selve rygmarven kan også forekomme. F.eks. kan tryk på nerverødder i lænderyggen give smerter i benene.
  Det hænder også, at patienter med prolaps ikke oplever lokale smerter i ryggen, men kun smerter i f.eks. benet. Desuden har nogen personer prolaps uden at vide det - de er symptomfrie, og kan være uden gener fra prolapsen.
  Det hyppigste sted for discus prolaps er i lænderyggen.
  Alvorlige symptomer fra en prolaps, som dermed kræver øjeblikkelig undersøgelse/behandling er bl.a.; vandladningsproblemer (svært ved at holde på vand eller afføring) samt tiltagende lammelser.
  Discus-protrusion er betegnelsen for en inkomplet prolaps, som kan give lignende symptomer.
  Se også degeneratio disci, discus protrusion, nerveafklemning, rygsmerter.

• Discus protrusion: Her buler "nucleus pulposus" (den bløde kerne) ud mod den fibrøse ring, men er ikke brudt helt igennem.
  Kan give samme symptomer som discus prolaps - men sjældent i lige så høj grad.
  Se også degeneratio disci, discus prolaps, rygsmerter.

• Dupuytrens kontraktur: Skrumpning og fortykkelse af håndens seneplade i hulhånden, medførende bøjning af fingrene (oftest ring- og lillefinger).

• Dysfunktion: Hyppigt anvendt betegnelse for funktionsforstyrrelse. Især anvendt ved lokale funktionsforstyrrelser f.eks. i ryg (se segmentdysfunktion) og led medførende bevægeindskrænkning og/eller smerter.
  Se også segmentdysfunktion, smerte.

• Dyssocial personlighedsstruktur: Psykisk lidelse - karakteriseret ved ansvarsløs og antisocial adfærd. Tidligere betegnet psykopati.

E

• El-Terapi: Er en samlet betegnelse for de el-terapeutiske behandlingsmetoder, som anvendes i fysioterapi.
  El-Terapi anvendes i nogle tilfælde som supplement til bl.a. manuel terapi og øvelsesterapi. De forskellige former for el-terapi kan bl.a. have effekt på vævsopheling og mindskelse af smerter, ligesom Biofeedback kan indgå som en del af aktiv genoptræning.
  Flg. typer El-Terapi kan nævnes:
  - Ultralyd (mekaniske vibrationer, som skaber en form for "mikromassage" af vævet. Kan bl.a. virke fremmende på det lokale stofskifte og dermed fremme opheling).
  - TENS (Transkutan Elektrisk NerveStimulation. Anvendes især til smertedæmpning. En teori er, at TENS bl.a. kan "overdøve" smertesignaler, samt medvirke til at kroppen udskiller det smertedæmpende stof endorfin.)
  - Kortbølge (elektromagnetiske bølger lignende radiobølger. Kan bl.a. medvirke til mindskelse af ødemer).
  - Laser (Nogle terapeuter anvender laser - primært til smertebehandling og evt. til bedring af ophelingen i overfladisk væv (hud)).
  - Biofeedback (elektroder, som registrerer nerve-/muskelaktivitet. Kan bl.a. anvendes til at optræne evnen til at aktivere bestemte muskler, eller til at slappe af i bestemte muskler - også under bestemte aktiviteter. Kan herunder anvendes som element i kropsbevidsthedstræning.).
  Se også endorfin.

• Endorfin (-er): Er kroppens eget "morfin".
  Endorfin udskilles naturligt i kroppen (fra centralnervesystemet) ved løb og anden fysisk aktivitet. Bl.a. udløses endorfiner også under samleje. Virkningen af endorfin menes at være især smertedæmpende, men virker sandsynligvis også afslappende på organismen generelt.
  Følelsen af at være "godt arbejdet igennem" kendes af mange idrætsfolk, som nyder den efterfølgende følelse af afslappethed og velvære.
  Se bl.a. akupressur, El-Terapi. 

• Enkefalin (-er): Kan sammenlignes med endorfin.

• Ergonomi: Arbejdsfysiologi. Herunder indgår analyse af forhold omkring forskellige aktiviteters indflydelse på belastninger af muskler og led.

• Ergoterapi: Fra græsk - ergon (arbejde) + therapeia (betjening) - betegnende en behandlingsform, som har til formål at optræne og genudvikle patienters fysiske, sociale og erhvervsmæssige muligheder.
  Herunder relaterer ergoterapeutisk undersøgelse og behandling sig til såvel fysiske som psykiske lidelser - medinddragende sociale forhold.
  Se også ergoterapeut.

• Ergoterapeut: Fra græsk - ergon (arbejde) + therapeutes (tjener) - betegnende sundhedsfaglig uddannet person, som udøver ergoterapi.
  Ergoterapeuter arbejder bl.a. med genoptræning af hjerneskadede, genoptræning af håndkirurgiske patienter, behandling af psykiatriske patienter og ergonomisk konsulentbistand til virksomheder. Andre arbejder med forskning og faglig udvikling indenfor feltet.
  Se også ergoterapi.