F

• Facetled: De ægte led i rygsøjlen (columna), som især er med til mekanisk at styre de indbyrdes bevægelser mellem ryghvirvlerne. Desuden aflaster de under normale forhold discii med ca. en 1/3.
  Hver ryghvirvel har et par ledflader henholdsvis øverst og nederst. F.eks. danner det nederste par ledforbindelse med den underliggende hvirvels øverste par - hvilket udgør 2 facetled. Facetleddene er placeret bag rygmarven, og udgør sammen med discus leddene i de enkelte bevægesegmenter i rygsøjlen.
  Se desuden bevægesegment, discus, led, rygsøjlen (columna).

• Facetledssyndrom: Betegnelse for dysfunktion og smertetilstand som tilskrives et facetled - lokalt i ryggen. Generelt anvendes i dag (mere korrekt) betegnelsen segmentdysfunktion.

• Facialisparese: Lammelse af ansigtsmuskler pga. nervepåvirkning. Afhængig af nervepåvirkningens lokalisation er forskellige muskler og sanseområder berørt.

• FagFora/Faggrupper (fysioterapeutiske): Danske Fysioterapeuter har en række fagfora/-grupper, som beskæftiger sig med videreuddannelse og udvikling indenfor fagområderne.

• Fibersprængning: En oftest akut opstået overrivning af en eller flere fibre i en muskel. Medfører en blødning samt opheling med arvæv.
  Se også arvæv, forstrækning, ruptur.

• Fibromyalgi: Betegnelse for en række symptomer (især smerter i muskler og sener), som endnu ikke har klarlagte årsager. Der er ikke direkte tegn på sygdom eller lidelser såsom inflammation, men symptomerne kan bl.a. være;
  - udtalte ømme punkter (tender points/myoser) ved muskler og sener; diffust udbredt.
  - øget trætbarhed; ved fysisk aktivitet og/eller mental anstrengelse.
  - humørsvingninger, evt. depressive tilstande.
  Tilstanden opstår hyppigst hos kvinder, og starter oftest i 30-40 års alderen.

• Forskning (sundhedsvidenskabelig): Videnskabelig disciplin, som bl.a. beskæftiger sig med undersøgelse/kortlægning af undersøgelses- og behandlingsmetoders effektivitet og anvendelighed i flere perspektiver.

• Forstrækning (af muskel/sene): Ofte betegnelse for en akut men mindre overbelastning, som medfører en mindre beskadigelse af vævet.
  Se også fibersprængning, ruptur.

• Forstuvning (af led - distortio, subluxatio, luxatio): Betegnelse for akut overbelastning af et led. Herunder beskadigelse af leddets ledkapsel og/eller ledbånd og evt. andre lednære strukturer (såsom muskler, sener eller nerver). Medfører blødning og hævelse samt efterfølgende opheling med arvæv de pågældende steder for skaden. Kan evt. medføre, at leddet "går af led" helt (luxatio) eller delvist (subluxatio) - hvilket i alle tilfælde kan siges at være den kortvarige tilstand, som har medført skaden (den akutte forstuvning).
  Årsagen til en forstuvning kan være pludselige belastninger (egne eller udefra kommende). Forebyggende kan man have optrænet en god stabilitet omkring leddet, så risikoen for forstuvninger er mindsket.
  Se også arvæv, led, stabilitet.

• Fraktur: Betyder brud. Benyttes oftest synonymt med knoglefraktur (knoglebrud).

• "Frossen" skulder (periarthrosis humeroscapularis / humeri): Er egentlig en "skraldespandsdiagnose" i den forstand, at betegnelsen kan dække over flere lidelser.
  Den "klassiske" frosne skulder er imidlertid kendetegnet ved, at der uden synlig eller kendt årsag (idiopatisk) opstår smerter og bevægeindskrænkninger i skulderleddet. Herunder er der ofte tegn på en inflammationstilstand i/omkring leddet. Tilstanden kan forværres i løbet af 1 til 2 år, hvorefter lidelsen ofte aftager af sig selv.
  De fysiske følger, som ledsager tilstanden (såsom smerter og ledkapselskrumpning), kan dog delvist behandles med traditionel fysioterapi - også med henblik på at optimere funktionsevnen til den dag, hvor lidelsen "går i sig selv" igen. I den efterfølgende periode er det ofte nødvendigt med en grundig genoptræning for at forbedre skulderens funktion.

• Fysioterapeut: Fra græsk - fysis (legeme/natur) + therapeutes (tjener) -  betegnende sundhedsfaglig uddannet person, som udøver fysioterapi.
  Fysioterapeuter beskæftiger sig især med undersøgelse og behandling af funktionsforstyrrelser (dysfunktioner/lidelser) i bevægeapparatet (herunder ryggen). En del fysioterapeuter arbejder med nært beslægtede områder, såsom genoptræning af hjerneskadede eller optræning af børns motorik. Andre udøver forebyggende arbejde som f.eks. ergonomisk rådgivning til virksomheders indretning af arbejdspladser. Af andre grene af fysioterapien kan nævnes psykiatrisk og psykosomatisk fysioterapi. Nogle fysioterapeuter arbejder endvidere med forskning og faglig udvikling.
  Alt efter hvilket speciale fysioterapeuter arbejder med, videreuddanner mange sig indenfor netop deres felt. Dette foregår gennem kurser i Danske Fysioterapeuters FagFora/Faggrupper - som ofte samarbejder med læger. På rygområdet er det f.eks. Faggruppen for Muskuloskeletal Terapi og McKenzie Instituttet. Desuden tager nogle fysioterapeuter en Master eller PhD grad for at opstarte forskningsprojekter.
  Se også: bevægeapparat, forskning, fysioterapi, manuel / muskuloskeletal terapi.

• Fysioterapi: Fra græsk - fysis (legeme/natur) + therapeia (tjene) - betegnende fysisk behandling eller behandling af fysiske lidelser;
  Det sundhedsvidenskabelige speciale, som især beskæftiger sig med bevægelsesfunktionens fysiologi og patologi; undersøgelse og behandling af lidelser i bevægeapparatet. Betegnes ofte synonymt med fysiurgien (lægeligt speciale).
  I behandlingen anvendes især fysiske behandlingsmetoder - såsom manuel terapi og øvelsesterapi kombineret med instruktion og vejledning.
  Bevægelsesfunktionen afhænger af et velfungerende samspil mellem mange elementer; led, muskler, knogler, nerver, sansemotorik, kropsbevidsthed, psykologi etc.
  Krop og bevægelse kan siges at være et grundelement i fysioterapi, som overordnet tager udgangspunkt i en helhedsforståelse af, at krop, psyke og miljø har indflydelse på hinanden og sundheden.
  Se også: bevægeapparat, fysioterapeut, manuel / muskuloskeletal terapi, øvelsesterapi.

G

• Golfalbue (epicondylitis medialis humeri, tendinitis caput commune flexorum): Betegnelse for inflammationstilstand (irritation) af senerne fra håndens og fingrenes bøjemuskler, på det sted, hvor de udspringer fra, nemlig inderste side af albuen.
  Betegnelsen "golfalbue" er det populære udtryk, som sandsynligvis skyldes, at en del golfspillere har oplevet tilstanden. I hvert fald anvendes disse muskler under det klassiske golfslag.
  Det er dog ikke blot "golfere", som kan få golfalbue. Pågældende muskler er nemlig involveret i mange former for aktivitet og arbejde.
  Tilstanden skyldes overbelastning - ofte ensidige gentagne bevægelser - af pågældende muskler. De mekaniske belastninger kan medføre en inflammation ("betændelse" uden infektion) pga. mikroskopiske vævsskader. Denne proces kan i øvrigt sammenlignes med det der sker, når man får en vabel.
  Se også tennisalbue.

H

• Hemiplegi: Ensidig (enkeltsidig) lammelse. Se også cerebral parese.

• Holdning (krops-): Udtryk for den holdning, en person har i en given situation/stilling; F.eks. den stående stillings holdning. Under begrebet holdning hører de enkelte leds stillinger.

• Holdtræning: Fysioterapeuter udfører tit træning på hold, hvis det er hensigtsmæssigt og gavnligt for den enkelte. Evt. suppleres individuel behandling med holdtræning. Se også øvelsesterapi.

• Hovedpine: Smerter i hovede, evt. nakke og ansigt.
  Der findes forskellige former for hovedpine, men det er ikke altid, at årsagen kan findes. Typisk kan hovedpine inddeles i en eller flere af flg.;
  - hovedpine stammende fra nakken; cervikogen hovedpine (led og muskler).
  - spændingshovedpine stammende fra kraniets og ansigtets muskulatur.
  - hovedpine stammende fra tænder, kæbehule eller bihuler.
  - migrænelignende tilstande.
  - andre årsager.
  Hovedpine kan variere i styrke, karakter og varighed.
  Nogle former for hovedpine kan kræve medicinsk behandling.

• Hvirvellegeme: Rygvirvel (vertebra). Se rygsøjlen (columna vertebralis).

I

• Inflammation: En inflammation kan siges at være en "betændelsestilstand" uden bakterier (antiseptisk). Kan opstå som følge af gentagne overbelastninger (såkaldte mikrotraumer) eller ved akutte skader. Ved en typisk inflammation opstår der bl.a. rødme, hævelse og ømhed. I bevægeapparatet kan der opstå inflammation i bl.a.;
  - muskler (evt. myosit).
  - sener (tendinit), seneomgivelser (peritendinit) og seneskede (tendovaginit).
  - senetilhæftninger (ofte benævnt traktionsperiostit).
  - knoglehinde (periostit).
  - slimsække (bursit). Ved samtidig blødning "hæmobursit".
  - efter akutte traumer (muskler og led...).
  Se også forstuvning, golfalbue, myose, tennisalbue.

• Iskiassmerter (ischias): Er et udtryk for smerter, som kan opleves i ischiasnervens forløb. Smerterne kan opleves lokalt i balden (dybt) og evt. længere ned bag på benet.
  Årsagerne kan bl.a. være;
  - discus prolaps eller discus protrusion.
  - andre lidelser i lænderyggen.
  - det såkaldte "piriformissyndrom" (irritation/afklemning af iskiasnerven af en dybtliggende hoftemuskel).
  - andre tilstande, som irriterer iskiasnerven.
  - andre årsager, som giver lignende symptomer.
  Se også lumbago

J

• Joule: Måleenhed for energi. 1 J = 0,23892 calorier (og 1 cal. = 4,1855 J).

• Jumper's knee: Se springerknæ.

• Juvenil: Betyder egtl. "ungdommelig" eller "tilhørende ungdomsårene".

• Juvenil kyfose: Se Scheuermann.