K

• Karpaltunnelsyndrom: Betegnelse for en nerveafklemning (nervus medianus) ved håndroden (håndfladens side), resulterende i smerter lokalt og ofte ud i fingrene (fra tommelfinger til ringfinger).
  Kan skyldes gentagne overbelastninger af underarmens bøjemuskler, hvor de enkelte sener irriteres og skaber en inflammation; Denne proces kan skabe afklemningen det sted, hvor nerve og sener passerer under et stærkt fibrøst bånd, som holder senerne på plads.

• Kinesiologi: Er både udtryk for funktionel anatomi (biomekanik) og en alternativ behandlingsform.
  - Som en del af anatomien/biomekanikken betegner kinesiologi det område, som har med bevægelser i bevægeapparatet at gøre (kinematik).
  - Som alternativ behandling betegner kinesiologi en behandlingsform, der har med kroppens energi- og funktionsbalancer at gøre. Herunder anvender kinesiologer metoden til at undersøge, om såvel krop som psyke fungerer optimalt. I kinesiologien anvendes især bestemte muskeltests, da de ifølge teorien kan sige noget om bestemte tilstande. I behandlingen kan bl.a. anvendes bestemte øvelser eller andre alternative behandlingsmetoder for at genoprette ubalancer. Kinesiologien som alternativ behandlingsform stammer sandsynligvis fra kiropraktikken.
  Se også alternativ behandling.

• Kiropraktik: Fra græsk - cheir (hånd) + praktikos (virksomhed) - betegnende kiropraktorens hyppigste redskab; behandling med hånden.
  Kiropraktik beskæftiger sig med undersøgelse og behandling af lidelser i bevægeapparatet (bl.a. ryggen).
  Der eksisterer flere retninger indenfor kiropraktikken, især i USA;
  - den traditionelle retning tager udgangspunkt i mere alternative tankegange. Her menes flere organiske og non-organiske lidelser at kunne kureres ved manipulation af rygsøjlen.
  - den mere sundhedsvidenskabelige retning beskæftiger sig hovedsageligt med lidelser i bevægeapparatet.
  - en kombineret retning, hvor der anvendes såvel alternative som sundhedsvidenskabelige indfaldsvinkler til den kiropraktiske behandling.
  Kiropraktikken i Danmark tager dog hovedsageligt udgangspunkt i sundshedsvidenskabelig viden omkring bevægeapparatet, hvilket den nyere danske kiropraktoruddannelse også lægger op til.
  I kiropraktikken anvendes især manipulationsbehandling - ud over bl.a. massage, instruktion og vejledning. Desuden tilbyder flere kiropraktorer træning. Mange forbinder i dag ordet "kiropraktik" med manipulationsbehandling, som også anvendes af fysioterapeuter og nogle læger.
  Se også kiropraktor, manipulation, manuel terapi. 

• Kiropraktor: Fra græsk - cheir (hånd) + praktikos (virksomhed) - betegnende en person, som udøver kiropraktik.
  Kiropraktorer er i Danmark blevet anerkendt som en del af sundhedsvæsenet, og der er oprettet en dansk kiropraktoruddannelse. Kiropraktorer udgør en del af det sundhedsfaglige team, som beskæftiger sig med undersøgelse og behandling af lidelser i bevægeapparatet (herunder ryggen). Herunder arbejder nogle kiropraktorer med forskning og faglig udvikling.
  Se også kiropraktik.

• Konservativ behandling: Udtryk for behandlingsformer, som er "non-invasive". Hermed menes behandling, som ikke er specielt indgribende i bl.a. den menneskelige organisme. Eksempelvis kan manuel terapi og øvelsesterapi (der anvendes i f.eks. fysioterapi og kiropraktik) betegnes som konservativ behandling i modsætning til et større kirurgisk indgreb.
  I mange tilfælde supplerer konservativ behandling også en mere indgribende behandling - f.eks. træning før og genoptræning efter en hofteoperation. 

• Kortbølge: Se EL-Terapi.

• Kranio-Sakral-Terapi (KST): En manuel behandlingsform, som især tager udgangspunkt i alternative teorier. I KST bearbejdes kranie og rygsøjle med lette håndgreb.
  En del KST-terapeuter arbejder bl.a. ud fra den teori, at cerebrospinalvæskens "pulsation" kan mærkes med fingrene, og manuelt fordres til at løbe bedre i centralnervesystemet.
  Andre tager udgangspunkt i mere anerkendte teorier - og anvender KST til let mobilisering af knoglerne i kranie og rygsøjle. Denne del af KST tager i princippet udgangspunkt i samme sundhedsvidenskabelige teorier som Manuel Terapi - og stammer sandsynligvis fra Osteopatien.

• Kropsbevidsthed (og -træning): Kropsbevidsthed kan siges at være den bevidsthed, man har om sin krop - såvel bevidst som ubevidst. Overordnet kan kropsbevidsthed siges at være et udgangspunkt for, at man bedre kan lytte til sin krop samt tage vare om sin krop. Begrebet dækker egentlig over flere underkategorier; Bl.a. kropsfornemmelse (bevidsthed om kroppens spændingstilstande, bevægelser, stillinger etc.), kropskendskab (viden om kropsdelenes placeringer etc.) samt meget mere.
  Kropsbevidsthedstræning kan bl.a. gå ud på, at man lærer at mærke efter, hvornår kroppen er afspændt eller opspændt. Formålet kan være at blive mere bevidst om ikke at spænde op i sine muskler f.eks. på arbejdet, hvis det er her, muskelspændingerne opstår. Desuden kan man - ved at blive mere bevidst om, hvornår man spænder op - bedre finde ud af, hvad der fremkalder muskelspændingerne. Derfor kan kropsbevidsthedstræning være en vej til bedre at kunne håndtere såvel psykisk som fysisk stress.
  Kropsbevidsthedstræning kan derfor siges at inddrage både krop og psyke - som kan have indflydelse på hinanden begge veje rundt.
  Se også afspænding, muskelspændinger, motorik, nervesystemet, psykosomatik. 

• Kyfose (hyperkyfose): Betegnelse for øget "bagudkrumning" af rygsøjlens brystdel og evt. bækkendel. Kan forekomme i forskellige grader.
  Se også Scheuermann, scoliose.

• Kyfoscoliose: Samtidig tilstedeværelse af kyfose samt scoliose.
  Se også gibbus.

L

• Led: Et såkaldt "ægte" led består af ledfladerne fra to eller flere tilstødende knogleender, ledkapslen, flere ledbånd (ligamenter) og ledvæsken. Desuden kan den lednære muskulatur og nerveforsyningen medregnes.
  - ledfladerne, som er beklædt med brusk, kan være udformet forskelligt (og er med til at give leddet sine mekaniske bevægemuligheder). Brusken er med til at nedsætte friktionen og bedre glidningen under bevægelse, og kan desuden bidrage til stødabsorbering.
  - ledkapslen består af en inderste hinde (synovialis membranen) som bl.a. danner ledvæske, og det yderste fibrøse lag (membrana fibrosus) som er stærkt men elastisk bindevæv. Dette er med til både at stabilisere leddet og samtidig tillade bestemte bevægelser. Desuden findes der i ledkapslen bestemte sanseceller, som er med til at informere nervesystemet om leddets stillinger og bevægelser.
  - ledbåndene (ligamenterne) er egentligt forstærkninger i det yderste lag af ledkapslen, men findes også mere adskilt fra selve ledkapslen. De bidrager til øget stabilitet i bestemte bevægeretninger.
  - ledvæsken flyder i ledhulen, og er med til at "smøre" leddet indvendigt. Desuden bidrager ledvæsken til stofskifteprocesser (udveksling af ernæringsstoffer) for bruskfladerne i leddet.
  Der findes også såkaldte "uægte" led, der ikke indeholder en egentlig ledhule med ledvæske. Dette gælder bl.a. discus i rygsøjlen.
  Fælles for alle leds funktioner er, at de både skal tillade bevægelighed og stabilitet på samme tid. Stabilitet og bevægelighed afhænger af de strukturelle egenskaber i leddet (ledkapsel og ledbånd etc.) og den muskulære styring over leddet - herunder et velfungerende nervesystem (også kaldt sensomotorisk/neuromuskulær kontrol).
  Se også bevægesegment, motorik, nervesystem, stabilitet.

• Led-behandling /-manipulation /-mobilisering: Se manipulation, mobilisering, manuel terapi, øvelsesterapi.

• Ledbåndsskade: Se ruptur.

• Leddegigt: Se arthritis, arthrose.

• Ligament: betyder ledbånd. Se led.

• Lordose: F.eks. lændelordose; Betegnelse for det naturlige svaj - eller "fremadkrumning" - som er i lænderyggen.

• Lumbago: Betegnelse for (uspecifikke) lænderygsmerter.
  Lumbago-ischias er betegnelsen for lænderygsmerter og samtidig tilstedeværelse af ischiassmerter (smerter ned i et eller begge ben).
  Se også ischiassmerter, lænderygsmerter.

• Lumbaldel: Betegnelse for lænderyggen. Se rygsøjlen (columna).

• Lymfedrænage: Manuel behandlingsform, hvor kroppens naturlige "drænage" af lymfe og anden vævsvæske bearbejdes. Fysioterapeuter og nogle alternative behandlere anvender lymfedrænage.
  Bl.a. kan lymfødem (hævelser) i ben mindskes med lymfedrænage, som ofte  kombineres med bl.a. bandageringer og øvelsesterapi.
  Se også lymfødembehandling.

• Lymfødembehandling: Betegnelse for en især manuel behandling af ødemer (hævelser pga. væskeophobninger) i f.eks. arme eller ben pga. forskellige lidelser. Udføres af fysioterapeuter.
  Danske Fysioterapeuter har en Faggruppe for Lymfødembehandling.
  Se også ødem.

• Lænderygsmerter: Er en betegnelser for smerter, som kan tilskrives de strukturer og funktioner, som tilhører lænderyggen.
  Lænderyggen består af lændehvirvlerne, korsben og bagerste del af bækkenet samt tilhørende bløddele - herunder ballerne.
  Lænderygsmerter kan inddeles i to typer;
  - lænderygsmerter uden udstråling til benene (lumbago).
  - lænderygsmerter med udstråling til eet eller begge ben (lumbago-ischias).
  Se også discus, facetled, ischiassmerter, rygsmerter, smerte.

• Læsion: Betegnelse for beskadigelse. Eks. nervelæsion, som betegner beskadigelse af en nerve. Se også ruptur.

• Løberknæ (runner's knee): Er en irritationstilstand (inflammation), som kan opstå på knæets yderside ved gentagne strækninger og bøjninger af knæet. Årsagen er gentagne friktioner mellem et stramt senebånd (tractus iliotibialis) og lårbensknoglens nederste fremspringende punkt yderst på knæet.
  Tilstanden kan bl.a. opstå hos løbere, som træner tit og længe. Nogle personer disponeres for tilstanden, hvis senen er meget stram (kan opstå pga. kropsholdning, arbejdsstillinger eller løbestil).

M

• Manipulation (ledmanipulation): Er et udtryk for manuel behandling, hvor et led manipuleres - f.eks. i rygsøjlen. Formålet med manipulation er at øge bevægeligheden og funktionen samt at mindske smerter.
  Ved manipulation fører behandleren et led et lille stykke længere, end patienten er i stand til ved egen kraft (i en specifik retning). Bevægelsen er generelt hurtig men lille. Herved opstår oftest et hørbart "klik". Klikket er i sig selv ufarligt, og ikke - som mange tror - et udtryk for, at knoglerne "skurrer" mod hinanden. Klikket skyldes, at der kortvarigt opstår et vacuum i ledhulen (mellem ledfladerne i ledkapslen) - hvorved der dannes små luftbobler (gasarter).
  Manipulationsbehandling er oftest en smertefri oplevelse, men som med anden manuel behandling kan nogle patienter opleve ømhed og "murren" i op til et par dage. Dette skyldes, at vævet i og omkring leddet er blevet påvirket.
  Manipulation suppleres oftest med anden manuel terapi, øvelsesterapi og træning og evt. McKenzie-teknikker.
  Se også Manuel Terapi, mobilisering.

• Manuel behandling: Se Manuel Terapi.

• Manuel Terapi  (Muskuloskeletal Terapi/Fysioterapi, MT): Betegnelse for den del af fysioterapien, som specielt beskæftiger sig med undersøgelse/diagnostik, forebyggelse og behandling af lidelser (dysfunktioner og/eller smerter) i ryg og bevægeapparat.
  Et hyppigt anvendt redskab i MT er hænderne. Herunder er MT også en samlet betegnelse for de manuelle håndgreb, som behandleren anvender i undersøgelsen og behandlingen af bl.a. muskler, led og nervevæv.
  Manuel Terapi anvendes ofte synonymt med manipulation (som egentlig blot hentyder til en af behandlingsteknikkerne på området) eller Muskuloskeletal Terapi, der mere dækker over vidensområdet og fagområdet for MT; nemlig viden om funktionsforstyrrelser og smerter i ryg- og bevægeapparat.
  MT dækker bl.a. over;
  - specifikke bevægeundersøgelser, palpation og diagnostiske tests.
  - mobilisering og manipulation.
  - muskelenergiteknikker (MET).
  - udspænding.
  - bløddelsbehandling - herunder specifikke håndgreb, massage og myofascial release (MFR).
  - McKenzie teknikker.
  - supplerende behandling såsom øvelsesterapi, instruktion og vejledning.
  Nogle fysioterapeuter er specielt videreuddannet indenfor MT - gennem Danske Fysioterapeuters Faggruppe for Muskuloskeletal Terapi (DFFMT). Den fysioterapeutiske uddannelse i MT er internationalt godkendt, og i daglig tale kaldes disse fysioterapeuter ofte manuelle terapeuter/fysioterapeuter. Også nogle læger er videreuddannet indenfor manuelle teknikker gennem det tilsvarende Medicinsk Selskab for Manuel/Muskuloskeletal Medicin. Ud over disse faggrupper er McKenzie Instituttet en del af de faggrupper, som arbejder med "ondt i ryggen".
  Se også bløddelsbehandling, fysioterapi, kiropraktik, manipulation, McKenzie MDT, mobilisering, osteopati, undersøgelse.

• Massage: Betyder at bearbejde (kropsvæv) med hænderne.
  Massage kan udføres som en mere "klassisk" massage (strygninger og æltninger etc. - med eller uden olie), der bl.a. kan bidrage til afslapning, afspænding og øget velvære. Massage kan også udføres med mere specifikke/lokale håndgreb til behandling af f.eks. muskel- og ledlidelser; Her bruges oftere betegnelsen bløddelsbehandling, der ofte suppleres med anden manuel terapi.
  I den alternative verden findes mange forskellige retninger indenfor massage, som hver især lægger vægt på forskellige teknikker.
  Se også akupressur, bindevævsmassage, bløddelsbehandling, lymfødembehandling, manuel terapi.

• MBD (Minimal Brain Damage): Betyder mindre hjerneskade (hos børn).
  Se også DAMP.

• McKenzie (Mekanisk Diagnostik og Terapi, MDT): MDT ad modum McKenzie er betegnelsen for et undersøgelses- og behandlingskoncept til rygpatienter udviklet af en New Zealandsk fysioterapeut - Robin McKenzie.
  Metoden er i dag udbredt til hele verden, og ud over fysioterapeuter undervises også læger og kiropraktorer i metoderne.
  I behandlingen anvendes især bestemte øvelser, som udføres af patienten selv (under råd og vejledning).
  Nyere undersøgelser peger i retning af, at McKenzie metoden er en særdeles god undersøgelsesmetode til rygpatienter med discogene lidelser (smerter fra discus) - med eller uden udstråling til benene. Behandlingsmetoden anvendes især til denne patientgruppe.
  Se også Manuel / Muskuloskeletal Terapi.

• Meridianbane: Se akupunktur-punkt.

• Mobilisering (ledmobilisering): Er et udtryk for manuel behandling, hvor et led mobiliseres - f.eks. i rygsøjlen. Formålet med mobilisering er at øge bevægeligheden og funktionen samt at mindske smerter.
  Ved mobilisering fører behandleren et led ud i specifikke bevægeudslag, som patienten normalvis ikke er i stand til ved egen kraft. Bevægelserne er generelt langsomme og rolige.
  Mobilisering er oftest en smertefri oplevelse, men som med anden manuel behandling kan nogle patienter opleve ømhed og "murren" i op til et par dage. Dette skyldes, at vævet i og omkring leddet er blevet påvirket.
  Mobilisering suppleres oftest med anden manuel terapi, øvelsesterapi og træning og evt. McKenzie-teknikker.
  Se også manipulation, Manuel Terapi.

• Mobilitet: Betyder bevægelighed - f.eks. angående et led.

• Modstandsøvelser: Er øvelser, som foregår mod modstand (ofte terapeutens).

• Motorik (motorisk kontrol): Betegnelse for de færdigheder, en person har i aktiveringen og styringen af kroppens bevægelser. Motorikken afhænger bl.a. af de sanser, som nervesystemet modtager fra led-, muskel- og berøringssanser - samt af koordinationen af og kraften i de muskler, som styrer kroppen.
  Samlet kaldes dette også sansemotorik.

• MRI (-scanning): Billeddiagnostik med Magnetic Resonance Imaging.
  Herunder er MRI især velegnet til vurdering af bløddelene (bl.a. discus, rygmarven og nerverødder) hvilket gør metoden velegnet til supplerende afklaring af mange forhold i rygsøjlen m.m., hvor røntgenundersøgelse sjældent kan give tilstrækkelige informationer. Metoden er desuden uden kendte risici eller bivirkninger.

• MuskelEnergiTeknikker (MET): Betegnelse for manuelle teknikker, hvor patienten deltager aktivt i behandlingen af muskler og led.
  Se også Manuel Terapi.

• Muskelruptur: Se ruptur.

• Muskelspændinger: Muskelspændinger kan være ubevidste eller være en bevidst del af en handling. Bruges ofte som udtryk for symptomer såsom ømhed og smerte i hvile og/eller under aktivitet i bestemte muskler.
  Kan skyldes forskellige årsager som;
  - ensidige gentagne bevægelser/arbejde, som har medført en lokal overbelastning af muskulaturen.
  - stress / psykogent (kan medføre ubevidste muskelspændinger, som kommer til udtryk gennem ømme muskler).
  - en lokal dysfunktion (lidelse) i et led, hvilket får muskulaturen til at spænde op.
  Se også muskelømhed, myose, tonus.

• Muskelømhed: Kan bl.a. skyldes "eftervirkningerne" af hårdere muskelarbejde - også kaldt "forsinket muskelømhed" (DOMS). Dette kan skyldes mindre overbelastninger, som "værker" de efterfølgende dage under genopbygningen (restitutionen). Let muskelømhed som følge af hård træning behøver ikke medføre skader, hvis træningen bl.a. er planlagt med tid til restitution (kroppens genopbygning). Gentagen muskelømhed som ikke fortager sig kan derimod medføre mere kroniske lidelser.
  Se desuden muskelspændinger, myose.

• Muskuloskeletal Terapi (Muskuloskeletal Fysioterapi/Medicin/MT): Se Manuel Terapi.

• Myose: Betegnelse for muskulært ømt punkt.
  Myoser er stadig et omdiskuteret emne, men følgende kan siges at karakterisere myoser;
  - er smertende og øm, især ved berøring.
  - synes at være en "knude" eller "stram streng" i muskulaturen, som ved palpation (beføling med fingrene) kan identificeres af undersøgeren.
  - myoser kan referere (sende) smerte til andre områder, og betegnes så som et triggerpunkt.
  En myose er sandsynligvis et mindre antal muskelfibre (en del af en muskel), som er forkortet og spændt. Dette kan skyldes forstyrrelser i nervesystemets signaler til musklen. Desuden kan en del af myosen bestå af ophobet vævsvæske som følge af en mindre lokal inflammation (irritation). Endelig kan bindevævet i musklen være forkortet (stramt) i det pågældende område - især hvis tilstanden har varet længe.
  Myoser opstår ofte i muskler, som belastes statisk (i samme stilling) eller bruges gentagne gange (overbelastes). Desuden kan myoser opstå sekundært til dysfunktioner (skader eller lidelser) især i led - hvor det så ofte er hele musklen (eller flere muskler), som spænder op.
  Se også muskelspændinger, triggerpunkt.

N

• Nakkesmerter: Betegnelse for smerter i nakkeområdet. Nakkesmerterne kan være lokale - med eller uden udstråling til en eller begge arme.
  Se desuden rygsmerter.

• Nerveafklemning (-entrapment, -kompression): Flere steder i kroppen kan nerver afklemmes.
  I rygsøjlen kan eksempelvis en discusprolaps afklemme en nerve (nerverod); i lænderyggen kan dette bl.a. resultere i iskiassmerter.
  I kroppen iøvrigt passerer de "perifere" nerver under mere eller mindre stramme passager, hvor de evt. kan afklemmes. Eksempelvis kan en nerve til hånden afklemmes under den såkaldte "karpaltunnel" (se karpaltunnelsyndrom).
  Ligeledes kan stramme muskler afklemme nerver - bl.a. kan iskiassmerter være forårsaget af det såkaldte "piriformis-syndrom", hvilket betegner, at en dyb hoftemuskel (piriformis) irriterer / afklemmer iskiasnerven.

• Nerve "i klemme": Se nerveafklemning.

• Nervesystem: Nervesystemet kan siges at være kroppens eget kommunikationssystem. En del af nervesystemet er under viljens kontrol (f.eks. de nerver, som aktiverer skeletmusklerne - motoriske nerver). Andre dele af nervesystemet - det autonome nervesystem - virker automatisk (styrer bl.a. hjertets puls).
  Nervesystemet udspringer fra hjerne og rygmarv, og fordeler sig ud i hele kroppen. Det er nervesystemet der gør, at man bl.a. kan sanse (mærke, lugte og smage) og styre sine bevægelser.
  Nervesystemet består bl.a. af;
  - Motoriske nerver (de nerver, som aktiverer musklerne i kroppen).
  - Sensoriske nerver (de nerver, som gør, at man kan sanse (mærke)).
  Se også motorik.

• Neurologisk: Betyder angående nervesystemet.

• Neuropati: Samlet betegnelse for lidelse i en eller flere nerver.
  Der findes flere former for neuropatier - f.eks.;
  - mononeuropati (påvirkning af en enkelt nerve, f.eks. ved afklemning, overrivning eller tryklæsion).
  - polyneuropati (påvirkning af flere nerver - ofte symmetrisk, f.eks. ved forgiftninger eller stofskiftemæssige forandringer).
  - mononeuropathia multiplex (bred og diffus påvirkning af flere nerver, f.eks. ved diabetes mellitus; således kaldt neuropathia diabetica).

• Nystagmus: Betegnelse for uvilkårlige, rykvise bevægelser af øjnene.

O

• Osgood Schlatters sygdom (osteochondrosis tuberositas tibiae): Er betegnelsen for en irritationstilstand og "flosning" af knoglen, hvor senen fra knæskallen hæfter øverst på skinnebenet. Er sandsynligvis belastningsrelateret (overbelastning). Rammer hyppigst drenge i 10-16 års-alderen.

• Osteopat: Betegnelse for en faguddannet udøver af osteopati.
  Bl.a. i England og USA kan man blive uddannet til osteopat.

• Osteopati: Er et behandlingskoncept, hvor undersøgelse og behandling hovedsageligt foregår med hænderne.
  Osteopati beskæftiger sig især med undersøgelse og behandling af lidelser i bevægeapparatet (bl.a. ryggen). Dog eksisterer der forskellige retninger indenfor feltet;
  - en mere alternativ retning, som involverer behandling af flere organiske og non-organiske lidelser samt anvendelse af flere behandlingsmetoder såsom homoøpatiske midler.
  - en mere sundhedsvidenskabelig retning, som primært retter sig mod behandling af funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet.
  I osteopatien anvendes især manuel behandling af muskler og led.
  Osteopatien er ikke særlig udbredt i Danmark - hvilket dog ikke er tilfældet i bl.a. USA og England.
  Se også Manuel Terapi.