|
RygNet.dk | RygGuide | RygGuide Ordbogen | K - O www.rygnet.dk |
Karpaltunnelsyndrom: Betegnelse for en
nerveafklemning (nervus medianus) ved håndroden (håndfladens side),
resulterende i smerter lokalt og ofte ud i fingrene (fra tommelfinger til
ringfinger).
Kan skyldes gentagne overbelastninger af underarmens bøjemuskler, hvor de
enkelte sener irriteres og skaber en inflammation; Denne proces kan skabe
afklemningen det sted, hvor nerve og sener passerer under et stærkt
fibrøst bånd, som holder senerne på plads.
Kinesiologi: Er både udtryk for funktionel
anatomi (biomekanik) og en alternativ
behandlingsform.
- Som en del af anatomien/biomekanikken
betegner kinesiologi det område, som har med
bevægelser i bevægeapparatet at gøre (kinematik).
- Som alternativ behandling betegner kinesiologi en behandlingsform, der har
med kroppens energi- og funktionsbalancer at gøre. Herunder anvender
kinesiologer metoden til at undersøge, om såvel krop som psyke fungerer
optimalt. I kinesiologien anvendes især bestemte muskeltests, da de ifølge
teorien kan sige noget om bestemte tilstande. I behandlingen kan bl.a.
anvendes bestemte øvelser eller andre alternative behandlingsmetoder for at
genoprette ubalancer. Kinesiologien som alternativ behandlingsform stammer
sandsynligvis fra kiropraktikken.
Se også alternativ
behandling.
Kiropraktik: Fra græsk - cheir (hånd) +
praktikos (virksomhed) - betegnende kiropraktorens hyppigste redskab;
behandling med hånden.
Kiropraktik beskæftiger sig med undersøgelse og behandling af lidelser i
bevægeapparatet (bl.a. ryggen).
Der eksisterer flere retninger indenfor kiropraktikken, især i USA;
- den traditionelle retning tager udgangspunkt i mere alternative
tankegange. Her menes flere organiske og non-organiske lidelser at kunne
kureres ved manipulation af rygsøjlen.
- den mere sundhedsvidenskabelige retning beskæftiger sig hovedsageligt med
lidelser i bevægeapparatet.
- en kombineret retning, hvor der anvendes såvel alternative som
sundhedsvidenskabelige indfaldsvinkler til den kiropraktiske behandling.
Kiropraktikken i Danmark tager dog hovedsageligt udgangspunkt i sundshedsvidenskabelig
viden omkring bevægeapparatet, hvilket den nyere danske
kiropraktoruddannelse også lægger op til.
I kiropraktikken anvendes især manipulationsbehandling - ud over
bl.a. massage, instruktion og vejledning. Desuden tilbyder flere
kiropraktorer træning. Mange forbinder i dag ordet "kiropraktik" med
manipulationsbehandling, som også anvendes af
fysioterapeuter og
nogle læger.
Se også kiropraktor, manipulation,
manuel terapi.
Kiropraktor: Fra græsk - cheir (hånd) +
praktikos (virksomhed) - betegnende en person, som udøver kiropraktik.
Kiropraktorer er i Danmark blevet anerkendt som en del af sundhedsvæsenet,
og der er oprettet en dansk kiropraktoruddannelse. Kiropraktorer udgør en
del af det sundhedsfaglige team, som beskæftiger sig med undersøgelse og
behandling af lidelser i bevægeapparatet
(herunder ryggen). Herunder arbejder nogle
kiropraktorer med forskning og faglig udvikling.
Se også kiropraktik.
Konservativ
behandling: Udtryk for
behandlingsformer, som er "non-invasive". Hermed menes behandling,
som ikke er specielt indgribende i bl.a. den menneskelige organisme.
Eksempelvis kan manuel terapi og øvelsesterapi
(der anvendes i f.eks. fysioterapi
og kiropraktik) betegnes som konservativ
behandling i modsætning til et større kirurgisk indgreb.
I mange tilfælde supplerer konservativ behandling også en mere indgribende
behandling - f.eks. træning før og genoptræning efter en
hofteoperation.
Kortbølge: Se EL-Terapi.
Kranio-Sakral-Terapi
(KST): En manuel
behandlingsform, som især tager udgangspunkt i alternative teorier. I KST
bearbejdes kranie og rygsøjle med lette håndgreb.
En del KST-terapeuter arbejder bl.a. ud fra den teori, at
cerebrospinalvæskens "pulsation" kan mærkes med fingrene, og
manuelt fordres til at løbe bedre i centralnervesystemet.
Andre tager udgangspunkt i mere anerkendte teorier - og anvender KST til let
mobilisering af knoglerne i kranie og rygsøjle. Denne del af KST tager i
princippet udgangspunkt i samme sundhedsvidenskabelige teorier som Manuel
Terapi - og stammer sandsynligvis fra Osteopatien.
Kropsbevidsthed (og -træning): Kropsbevidsthed
kan siges at være den bevidsthed, man har om sin krop - såvel bevidst som
ubevidst. Overordnet kan kropsbevidsthed siges at være et udgangspunkt for,
at man bedre kan lytte til sin krop samt tage vare om sin krop. Begrebet
dækker egentlig over flere underkategorier; Bl.a. kropsfornemmelse
(bevidsthed om kroppens spændingstilstande, bevægelser, stillinger etc.),
kropskendskab (viden om kropsdelenes placeringer etc.) samt meget mere.
Kropsbevidsthedstræning kan bl.a. gå ud på, at man lærer at mærke
efter, hvornår kroppen er afspændt eller opspændt. Formålet kan være at
blive mere bevidst om ikke at spænde op i sine muskler f.eks. på arbejdet,
hvis det er her, muskelspændingerne opstår. Desuden kan man - ved at blive
mere bevidst om, hvornår man spænder op - bedre finde ud af, hvad der
fremkalder muskelspændingerne. Derfor kan kropsbevidsthedstræning være en
vej til bedre at kunne håndtere såvel psykisk som fysisk stress.
Kropsbevidsthedstræning kan derfor siges at inddrage både krop og psyke -
som kan have indflydelse på hinanden begge veje rundt.
Se også afspænding,
muskelspændinger, motorik,
nervesystemet, psykosomatik.
Kyfose (hyperkyfose): Betegnelse for øget "bagudkrumning"
af rygsøjlens brystdel og evt. bækkendel. Kan forekomme i forskellige
grader.
Se også Scheuermann,
scoliose.
Kyfoscoliose: Samtidig tilstedeværelse af
kyfose
samt scoliose.
Se også gibbus.
Led: Et såkaldt "ægte" led består af
ledfladerne fra to eller flere tilstødende knogleender, ledkapslen, flere
ledbånd (ligamenter) og ledvæsken. Desuden kan den lednære muskulatur og
nerveforsyningen medregnes.
- ledfladerne, som er beklædt med brusk, kan være udformet forskelligt (og
er med til at give leddet sine mekaniske bevægemuligheder). Brusken er med
til at nedsætte friktionen og bedre glidningen under bevægelse, og kan
desuden bidrage til stødabsorbering.
- ledkapslen består af en inderste hinde (synovialis membranen) som bl.a.
danner ledvæske, og det yderste fibrøse lag (membrana fibrosus) som er
stærkt men elastisk bindevæv. Dette er med til både at stabilisere leddet
og samtidig tillade bestemte bevægelser. Desuden findes der i ledkapslen
bestemte sanseceller, som er med til at informere nervesystemet om leddets
stillinger og bevægelser.
- ledbåndene (ligamenterne) er egentligt forstærkninger i det yderste lag
af ledkapslen, men findes også mere adskilt fra selve ledkapslen. De
bidrager til øget stabilitet i bestemte bevægeretninger.
- ledvæsken flyder i ledhulen, og er med til at "smøre" leddet
indvendigt. Desuden bidrager ledvæsken til stofskifteprocesser (udveksling
af ernæringsstoffer) for bruskfladerne i leddet.
Der findes også såkaldte "uægte" led, der ikke indeholder en
egentlig ledhule med ledvæske. Dette gælder bl.a. discus i
rygsøjlen.
Fælles for alle leds funktioner er, at de både skal tillade bevægelighed
og stabilitet på samme tid. Stabilitet og bevægelighed afhænger af de
strukturelle egenskaber i leddet (ledkapsel og ledbånd etc.) og den
muskulære styring over leddet - herunder et velfungerende nervesystem
(også kaldt sensomotorisk/neuromuskulær kontrol).
Se også bevægesegment,
motorik, nervesystem,
stabilitet.
Led-behandling /-manipulation /-mobilisering: Se manipulation, mobilisering, manuel terapi, øvelsesterapi.
Ledbåndsskade: Se ruptur.
Ligament: betyder ledbånd. Se led.
Lordose: F.eks. lændelordose; Betegnelse for det naturlige svaj - eller "fremadkrumning" - som er i lænderyggen.
Lumbago:
Betegnelse for (uspecifikke) lænderygsmerter.
Lumbago-ischias er
betegnelsen for lænderygsmerter og
samtidig tilstedeværelse af
ischiassmerter (smerter ned i et eller
begge ben).
Se også ischiassmerter,
lænderygsmerter.
Lumbaldel: Betegnelse for lænderyggen. Se rygsøjlen (columna).
Lymfedrænage: Manuel behandlingsform, hvor
kroppens naturlige "drænage" af lymfe og anden vævsvæske
bearbejdes. Fysioterapeuter og nogle alternative behandlere anvender
lymfedrænage.
Bl.a. kan lymfødem (hævelser) i ben mindskes med lymfedrænage, som
ofte kombineres med bl.a. bandageringer og øvelsesterapi.
Se også lymfødembehandling.
Lymfødembehandling: Betegnelse for en især
manuel behandling af ødemer (hævelser pga. væskeophobninger) i
f.eks. arme eller ben pga. forskellige lidelser. Udføres af
fysioterapeuter.
Danske Fysioterapeuter har en Faggruppe for Lymfødembehandling.
Se også ødem.
Lænderygsmerter: Er en betegnelser for smerter,
som kan tilskrives de strukturer og funktioner, som tilhører lænderyggen.
Lænderyggen består af lændehvirvlerne, korsben og bagerste del af
bækkenet samt tilhørende bløddele - herunder ballerne.
Lænderygsmerter kan inddeles i to typer;
- lænderygsmerter uden udstråling til benene (lumbago).
- lænderygsmerter med udstråling til eet eller begge ben (lumbago-ischias).
Se også discus,
facetled,
ischiassmerter,
rygsmerter,
smerte.
Læsion: Betegnelse for beskadigelse. Eks. nervelæsion, som betegner beskadigelse af en nerve. Se også ruptur.
Løberknæ
(runner's knee): Er en
irritationstilstand (inflammation), som kan opstå på knæets yderside ved
gentagne strækninger og bøjninger af knæet. Årsagen er gentagne
friktioner mellem et stramt senebånd (tractus iliotibialis) og
lårbensknoglens nederste fremspringende punkt yderst på knæet.
Tilstanden kan bl.a. opstå hos løbere, som træner tit og længe. Nogle
personer disponeres for tilstanden, hvis senen er meget stram (kan opstå
pga. kropsholdning, arbejdsstillinger eller løbestil).
Manipulation
(ledmanipulation): Er et udtryk for
manuel behandling, hvor et led manipuleres - f.eks. i
rygsøjlen. Formålet
med manipulation er at øge bevægeligheden og funktionen samt at mindske smerter.
Ved manipulation fører behandleren et led et lille stykke længere, end
patienten er i stand til ved egen kraft (i en specifik retning).
Bevægelsen er generelt hurtig men lille. Herved opstår oftest et hørbart
"klik". Klikket er i sig selv ufarligt, og ikke - som mange tror -
et udtryk for, at knoglerne "skurrer" mod hinanden. Klikket
skyldes, at der kortvarigt opstår et vacuum i ledhulen (mellem ledfladerne
i ledkapslen) - hvorved der dannes små luftbobler (gasarter).
Manipulationsbehandling er oftest en smertefri oplevelse, men som med anden
manuel behandling kan nogle patienter opleve ømhed og "murren" i
op til et par dage. Dette skyldes, at vævet i og omkring leddet er blevet
påvirket.
Manipulation suppleres oftest
med anden manuel
terapi,
øvelsesterapi og træning
og evt. McKenzie-teknikker.
Se også Manuel
Terapi, mobilisering.
Manuel behandling: Se Manuel Terapi.
Manuel
Terapi (Muskuloskeletal
Terapi/Fysioterapi, MT):
Betegnelse for den del af
fysioterapien, som
specielt beskæftiger sig
med undersøgelse/diagnostik,
forebyggelse og behandling
af lidelser (dysfunktioner
og/eller smerter)
i ryg
og
bevægeapparat.
Et hyppigt anvendt redskab
i MT er hænderne.
Herunder er MT også en samlet betegnelse for
de manuelle håndgreb, som behandleren anvender i undersøgelsen og
behandlingen af bl.a. muskler, led og nervevæv.
Manuel Terapi anvendes
ofte synonymt med manipulation (som egentlig
blot hentyder til en af
behandlingsteknikkerne på
området) eller Muskuloskeletal Terapi,
der mere dækker over
vidensområdet og fagområdet for MT; nemlig
viden om
funktionsforstyrrelser og
smerter i ryg- og
bevægeapparat.
MT dækker bl.a. over;
- specifikke
bevægeundersøgelser,
palpation og diagnostiske tests.
- mobilisering og manipulation.
- muskelenergiteknikker (MET).
- udspænding.
- bløddelsbehandling - herunder
specifikke håndgreb,
massage og myofascial release (MFR).
- McKenzie teknikker.
- supplerende behandling såsom øvelsesterapi,
instruktion og vejledning.
Nogle
fysioterapeuter er specielt videreuddannet indenfor MT - gennem Danske Fysioterapeuters
Faggruppe for
Muskuloskeletal Terapi (DFFMT). Den fysioterapeutiske
uddannelse i MT er internationalt
godkendt, og i daglig tale kaldes disse fysioterapeuter ofte manuelle terapeuter/fysioterapeuter. Også nogle læger er videreuddannet indenfor manuelle
teknikker gennem det
tilsvarende Medicinsk Selskab for
Manuel/Muskuloskeletal
Medicin. Ud over disse
faggrupper er McKenzie Instituttet en del af de faggrupper,
som arbejder med "ondt i ryggen".
Se også bløddelsbehandling,
fysioterapi,
kiropraktik,
manipulation,
McKenzie
MDT,
mobilisering, osteopati,
undersøgelse.
Massage: Betyder at bearbejde
(kropsvæv) med
hænderne.
Massage kan udføres som en mere "klassisk" massage (strygninger
og æltninger etc. - med eller uden olie), der bl.a. kan bidrage til
afslapning, afspænding og øget velvære. Massage kan også udføres med
mere specifikke/lokale håndgreb til behandling af f.eks. muskel- og
ledlidelser; Her bruges oftere betegnelsen bløddelsbehandling,
der ofte suppleres med
anden manuel
terapi.
I den alternative verden findes mange forskellige retninger indenfor
massage, som hver især lægger vægt på forskellige teknikker.
Se også akupressur,
bindevævsmassage,
bløddelsbehandling,
lymfødembehandling,
manuel
terapi.
MBD (Minimal Brain
Damage): Betyder mindre
hjerneskade (hos børn).
Se også DAMP.
McKenzie (Mekanisk
Diagnostik og Terapi,
MDT): MDT ad
modum McKenzie er betegnelsen for et undersøgelses- og behandlingskoncept
til rygpatienter udviklet af en New Zealandsk fysioterapeut - Robin McKenzie.
Metoden er i dag udbredt til hele verden, og ud over fysioterapeuter
undervises også læger og kiropraktorer i metoderne.
I behandlingen anvendes især bestemte øvelser, som udføres af patienten
selv (under råd og vejledning).
Nyere undersøgelser peger i retning af, at McKenzie metoden er en særdeles
god undersøgelsesmetode til rygpatienter med discogene lidelser
(smerter fra discus) - med eller uden udstråling til benene.
Behandlingsmetoden anvendes især til denne patientgruppe.
Se også Manuel
/ Muskuloskeletal Terapi.
Meridianbane: Se akupunktur-punkt.
Mobilisering
(ledmobilisering): Er et udtryk for
manuel behandling, hvor et led mobiliseres - f.eks. i
rygsøjlen. Formålet
med mobilisering er at øge bevægeligheden og funktionen samt at mindske smerter.
Ved mobilisering fører behandleren et led ud i specifikke bevægeudslag,
som patienten normalvis ikke er i stand til ved egen kraft. Bevægelserne er
generelt langsomme og rolige.
Mobilisering er oftest en smertefri oplevelse, men som med anden
manuel
behandling kan nogle patienter opleve ømhed og "murren" i op til
et par dage. Dette skyldes, at vævet i og omkring leddet er blevet
påvirket.
Mobilisering suppleres oftest
med anden manuel
terapi,
øvelsesterapi og træning
og evt. McKenzie-teknikker.
Se også manipulation,
Manuel
Terapi.
Mobilitet: Betyder bevægelighed - f.eks. angående et led.
Modstandsøvelser: Er øvelser, som foregår mod modstand (ofte terapeutens).
Motorik
(motorisk
kontrol): Betegnelse for de færdigheder, en
person har i aktiveringen og styringen af kroppens bevægelser. Motorikken
afhænger bl.a. af de sanser, som nervesystemet modtager fra led-, muskel-
og berøringssanser - samt af koordinationen af og kraften i de muskler, som
styrer kroppen.
Samlet kaldes dette også sansemotorik.
MRI (-scanning): Billeddiagnostik med Magnetic
Resonance Imaging.
Herunder
er MRI
især
velegnet
til
vurdering
af
bløddelene
(bl.a.
discus,
rygmarven
og
nerverødder)
hvilket
gør
metoden
velegnet
til
supplerende
afklaring
af mange
forhold
i
rygsøjlen
m.m.,
hvor
røntgenundersøgelse
sjældent
kan give
tilstrækkelige
informationer.
Metoden
er
desuden
uden
kendte
risici
eller
bivirkninger.
MuskelEnergiTeknikker
(MET): Betegnelse for
manuelle teknikker, hvor patienten deltager aktivt i behandlingen af muskler
og led.
Se også
Manuel
Terapi.
Muskelruptur: Se ruptur.
Muskelspændinger: Muskelspændinger kan
være ubevidste eller være en bevidst del af en handling. Bruges ofte som
udtryk for symptomer såsom ømhed og smerte i hvile og/eller under
aktivitet i bestemte muskler.
Kan skyldes forskellige årsager som;
- ensidige gentagne bevægelser/arbejde, som har medført en lokal overbelastning af
muskulaturen.
- stress / psykogent (kan medføre ubevidste muskelspændinger, som kommer
til udtryk gennem ømme muskler).
- en lokal dysfunktion (lidelse) i et
led, hvilket får muskulaturen til at
spænde op.
Se også
muskelømhed,
myose,
tonus.
Muskelømhed: Kan bl.a. skyldes
"eftervirkningerne" af hårdere muskelarbejde - også kaldt
"forsinket muskelømhed" (DOMS). Dette kan skyldes mindre
overbelastninger, som "værker" de efterfølgende dage under
genopbygningen (restitutionen). Let muskelømhed som følge af hård
træning behøver ikke medføre skader, hvis træningen bl.a. er planlagt
med tid til restitution (kroppens genopbygning). Gentagen muskelømhed som
ikke fortager sig kan derimod medføre mere kroniske lidelser.
Se desuden
muskelspændinger,
myose.
Muskuloskeletal Terapi (Muskuloskeletal Fysioterapi/Medicin/MT): Se Manuel Terapi.
Myose: Betegnelse for muskulært ømt punkt.
Myoser er stadig et omdiskuteret emne, men følgende kan siges at
karakterisere myoser;
- er smertende og øm, især ved berøring.
- synes at være en "knude" eller "stram streng" i muskulaturen, som ved
palpation
(beføling med fingrene) kan identificeres af undersøgeren.
- myoser kan referere (sende) smerte til andre områder, og betegnes så som
et triggerpunkt.
En myose er sandsynligvis et mindre antal muskelfibre (en del af en muskel),
som er forkortet og spændt. Dette kan skyldes forstyrrelser i
nervesystemets signaler til musklen. Desuden kan en del af myosen
bestå af ophobet vævsvæske som følge af en mindre lokal inflammation
(irritation). Endelig kan bindevævet i musklen være forkortet (stramt) i
det pågældende område - især hvis tilstanden har varet længe.
Myoser opstår ofte i muskler, som belastes statisk (i samme stilling) eller
bruges gentagne gange (overbelastes). Desuden kan myoser opstå sekundært
til dysfunktioner (skader eller lidelser) især i
led - hvor det så ofte er
hele musklen (eller flere muskler), som spænder op.
Se også
muskelspændinger,
triggerpunkt.
Nakkesmerter: Betegnelse for
smerter i nakkeområdet. Nakkesmerterne kan være lokale - med eller uden
udstråling til en eller begge arme.
Se desuden rygsmerter.
Nerveafklemning
(-entrapment,
-kompression): Flere
steder i kroppen kan nerver afklemmes.
I rygsøjlen kan eksempelvis en
discusprolaps afklemme en nerve
(nerverod);
i
lænderyggen
kan
dette
bl.a.
resultere
i
iskiassmerter.
I kroppen iøvrigt passerer de "perifere" nerver under mere eller
mindre stramme passager, hvor de evt. kan afklemmes. Eksempelvis kan en
nerve til hånden afklemmes under den såkaldte "karpaltunnel"
(se karpaltunnelsyndrom).
Ligeledes kan stramme muskler afklemme nerver - bl.a. kan iskiassmerter
være forårsaget af det såkaldte "piriformis-syndrom", hvilket
betegner,
at
en
dyb
hoftemuskel
(piriformis)
irriterer
/
afklemmer
iskiasnerven.
Nerve "i klemme": Se nerveafklemning.
Nervesystem: Nervesystemet
kan siges at være kroppens eget kommunikationssystem. En del af
nervesystemet er under viljens kontrol (f.eks. de nerver, som aktiverer
skeletmusklerne - motoriske nerver). Andre dele af nervesystemet - det
autonome nervesystem - virker automatisk (styrer bl.a. hjertets puls).
Nervesystemet udspringer fra hjerne og rygmarv, og fordeler sig ud i hele
kroppen. Det er nervesystemet der gør, at man bl.a. kan sanse (mærke,
lugte og smage) og styre sine bevægelser.
Nervesystemet består bl.a. af;
- Motoriske nerver (de nerver, som aktiverer musklerne i kroppen).
- Sensoriske nerver (de nerver, som gør, at man kan sanse (mærke)).
Se også
motorik.
Neurologisk: Betyder angående nervesystemet.
Neuropati: Samlet betegnelse for lidelse i en
eller flere nerver.
Der findes flere former for neuropatier - f.eks.;
- mononeuropati (påvirkning af en enkelt nerve, f.eks. ved afklemning, overrivning eller
tryklæsion).
- polyneuropati (påvirkning af flere nerver - ofte symmetrisk, f.eks. ved
forgiftninger eller stofskiftemæssige forandringer).
- mononeuropathia multiplex (bred og diffus påvirkning af flere nerver,
f.eks. ved diabetes mellitus; således kaldt neuropathia diabetica).
Nystagmus: Betegnelse for uvilkårlige, rykvise bevægelser af øjnene.
Osgood Schlatters sygdom (osteochondrosis tuberositas tibiae): Er betegnelsen for en irritationstilstand og "flosning" af knoglen, hvor senen fra knæskallen hæfter øverst på skinnebenet. Er sandsynligvis belastningsrelateret (overbelastning). Rammer hyppigst drenge i 10-16 års-alderen.
Osteopat: Betegnelse for en faguddannet udøver
af osteopati.
Bl.a. i England og USA kan man blive uddannet til osteopat.
Osteopati: Er et behandlingskoncept, hvor
undersøgelse og behandling hovedsageligt foregår med hænderne.
Osteopati beskæftiger sig især med undersøgelse og behandling af lidelser
i bevægeapparatet (bl.a. ryggen). Dog eksisterer der forskellige retninger
indenfor feltet;
- en mere alternativ retning, som involverer behandling af flere organiske
og non-organiske lidelser samt anvendelse af flere behandlingsmetoder såsom
homoøpatiske midler.
- en mere sundhedsvidenskabelig retning, som primært retter sig mod
behandling af funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet.
I osteopatien anvendes især manuel behandling af muskler og
led.
Osteopatien er ikke særlig udbredt i Danmark - hvilket dog ikke er
tilfældet i bl.a. USA og England.
Se også
Manuel
Terapi.