P

• Palpation: Betyder at mærke/føle (med hænder og fingre). Er et meget anvendt redskab i undersøgelse af f.eks. ryggen.
  Se også manuel terapi, undersøgelse.

• Paraplegi: Lammelse af begge ben. Se også cerebral parese.

• Parese: Lammelse. Se også cerebral parese.

• Piskesmældslæsion: Se whiplash.

• Polymyalgi (polymyalgia rheumatica): Bindevævssygdom, som kan vise sig hos ældre. Symptomerne er bl.a. muskelstivhed og -smerter i bestemte områder kombineret med bl.a. træthed, vægttab og temperaturforøgelse. Endvidere forekommer Hortons sygdom/hovedpine (arteritis temporalis).

• Polymyositis (PM): En mere sjælden bindevævssygdom, som giver kroniske inflammatoriske lidelser i kroppens muskler. Symptomer er bl.a. muskelsvaghed i hofte, skulder og halsmuskler. Kan desuden gå ud over bl.a. lungefunktionen.
  PM kan forekomme sekundært til Systemisk Lupus Erythematosus.
  Se også inflammation.

• Psykosomatisk (fysioterapi): "Psykosomatisk" kan siges at betyde "tilhørende" eller "samhørigt mellem" psyke og soma (soma=krop og organer). Hermed beskæftiger psykosomatikken sig især med psykiske lidelser eller tilstande, som kommer til kropsligt udtryk (f.eks. symptomer som smerter eller andet). Kroppen afspejler på mange måder psyken, og i psykosomatisk fysioterapi arbejder man både med krop og psyke.

Q

R

• Refleks: En refleks er udtryk for en kropslig "automatiseret" reaktion på en bestemt stimulation. F.eks. kan nævnes knæstrækkerefleksen, når terapeuten slår på senen under knæet.
  Når terapeuten tester reflekser, er det fordi, at det er med til at kortlægge, hvorvidt f.eks. nerver er påvirket af en bestemt lidelse.
  Se også nervesystem.

• Rheumatoid Arthritis (RA): Se arthritis.

• Runner's knee: Se løberknæ.

• Ruptur (af væv): Betegnelse for delvis eller komplet overrivning af væv. Angående bevægeapparatet;
  - muskelruptur (mindre ruptur = fibersprængning).
  - seneruptur.
  - ledbåndsruptur.
  - nervelæsioner.
  Se også arvæv, bindevæv, fibersprængning, forstuvning.

• Ryg: Se rygsøjlen (columna).

• Ryghvirvel: Hvirvellegeme (vertebra). Se rygsøjlen (columna).

• Rygmarvslæsion: Betegnelse for læsion (skade) af rygmarven. Giver neurologiske udfald (såsom lammelser) afhængig af læsionen.

• Rygsmerter:
  Rygsmerter kan stamme fra forskellige strukturer, bl.a.;
  - discus.
  - facetled.
  - ledbånd.
  - muskler og sener.
  - nervevæv.
  - andre organer, som giver lignende symptomer.
  Smerterne kan betegnes som lokale med eller uden udstråling (udstråling kan f.eks. være lændesmerter med udstråling til et eller begge ben).
  Varigheden af rygsmerter kan typisk inddeles i;
  - akutte og subakutte smerter (under 3 måneders varighed).
  - kroniske smerter (over mindst 3 måneders varighed).
  Årsagerne til rygsmerter kan være forskellige. Ud fra en grundig undersøgelse vil behandleren redegøre for årsager og forhold vedrørende rygsmerterne.
  Se desuden brystrygsmerter, lænderygsmerter og nakkesmerter, segmentdysfunktion, discogene smerter, smerte.

• Rygsøjlen (columna vertebralis): Består af et antal hvirvellegemer (knogler), som udgør hhv.;
  - Col Cervicalis: Halshvirvelsøjlen.
  - Col Thoracalis: Brystrygsøjlen.
  - Col Lumbalis: Lænderygsøjlen.
  Ryghvirvlerne (vertebrae) er indbyrdes forbundet via discii intervertebrales (discus) og facetleddene, og er desuden tæt omgivet af ledbånd og muskulatur. Disse strukturer bidrager til såvel bevægelighed som stabilitet.
  Columna beskytter rygmarven, og afgiver for hvert segment et sæt perifere nerver til kroppen (f.eks. afgiver de nederste segmenter nerver til benene).
  Se også bevægesegment, led, rygsmerter.

• Røntgen (-billeder): Billeddiagnostik med røntgen.
  På røntgen kan man primært se knoglerne i kroppen. Røntgen kan f.eks. anvendes ved mistanke om knoglebrud.
  I dag anvendes kun sjældent røntgen ved ryglidelser, som ikke skyldes større traumer. Dette skyldes, at de informationer behandleren får ved sin kliniske undersøgelse oftest er bedre  og tilstrækkelige. Den kliniske undersøgelse siger i sig selv noget om, hvorvidt der evt. kræves andre undersøgelser såsom en form for billeddiagnostik. 
  Herunder undgår man desuden unødvendige udsættelser for røntgenstråler.
  Se også MRI-scanning, undersøgelse.

S

• Sansemotorik: Se motorik.

• Scheuermann (osteochondrosis columnae vertebralis juvenilis): Betegnelse for, at mindst 3 nabohvirvler er kileformede fortil - medførende en kyfosering (rundryggethed). Lokalisationen kan være;
  - højtsiddende (brystryggen - ofte symptomfri).
  - lavtsiddende (lænde-/brystryg - risiko for mere langvarige gener).
  Årsagen er ukendt. Ca. 4% får Scheuermann's sygdom, og symptomerne kan være træthed og ømhed i ryggen. Symptomerne er typisk værst omkring 12-14-års alderen.
  Den endelige diagnose stilles med røntgen.
  En Scheuermann behøver ikke give nogen større gener. Ofte bør personer med Scheuermann dog være opmærksomme på forebyggelse af ryggener.
  En kyfose (rundryggethed) skyldes ikke nødvendigvis en Scheuermann. 

• Scoliose: Betyder en sidekrumning af rygsøjlen.
  Mange mennesker har en lille sidekrumning et eller flere steder i rygsøjlen - og dermed små scolioser. Betegnelsen scoliose anvender man dog først, når sidekrumningen det pågældende sted er over 10 grader (vinklen mellem hvirvellegemerne ved scoliosens øverste og nederste del).
  Årsagerne til scolioser kan være;
  - idiopatiske (uden kendt årsag - gælder de fleste tilfælde).
  - forskellig (uens) benlængde.
  - diskusprolaps.
  - medfødte skævheder i hvirvellegemerne.
  - nogle neurologiske/muskulære lidelser.
  Bl.a. kan smerte medføre en skæv holdning, som dermed giver en scoliose. Desuden kan kropsholdningen være disponerende for scolioser.
  Scolioser giver ikke nødvendigvis gener, men kan være udtryk herfor.
  I nogle tilfælde kan scolioser i sig selv kræve behandling. Dette kan være tilfældet hos unge i pubertetsalderen, som har en kraftig fremadskridende scoliose (sker oftest samtidigt med en accellererende lægdevækst). 

• Segment/segmental/segmentær: Betyder egtl. udsnit / tilhørende bestemt afsnit.
  Se også bevægesegment.

• Segmentdysfunktion (segmental dysfunktion): Dysfunktion (funktionsforstyrrelse) og smertetilstand, som er lokaliseret til et bevægesegment.
  Symptomerne er "hold i" eller "låsning i" ryg/nakke. Bevægeligheden er typisk indskrænket og/eller ledsaget af smerter.
  Tidligere anvendtes hyppigere betegnelsen "facetledssyndrom". Nogle videnskabelige undersøgelser peger dog i retning af, at "ondt i ryggen" (lænden) kun i ca. 15-20% af tilfældene kan tilskrives at stamme fra facetleddene. Hyppigheden stiger til omtrent 25-50% med alderen. For nakkens vedkommende er facetleddene øjensynligt den hyppigste kilde til smerter - særligt i den øvre del af nakken. Betegnelsen "segmentdysfunktion" antyder, at der er tale om dysfunktion i et eller flere af de væv, som tilhører bevægesegmentet - såsom ledkapsler, discus (annulus), ligamenter, myofascielt væv, nervevæv og alle øvrige vævsstrukturer - uden at begrænse det til enkeltstrukturer. Betegnelsen "segmentdysfunktion" kan derfor siges at relatere sig til de kliniske tegn. 
  Dysfunktionen kan forårsages af ekstreme bevægelser, hvor bløddelene evt. beskadiges - men ofte opstår tilstanden under mere rolige forhold. Her kan årsagen bl.a. være udtrættet muskulatur, som har bevirket en forudgående mindre "dysfunktion", hvor stabiliteten og den motoriske kontrol i ryggen er ændret; Hermed mister kroppen sin fine justering af bevægelserne mellem ryghvirvlerne, hvorfor bløddelene nemmere skades.
  Når lednære bløddele som ledkapsel, ledbånd eller muskler beskadiges, kan det akutte "hold i ryggen" opstå. "Låsningen" skyldes sandsynligvis en reflektorisk opstramning af muskler i området (udenfor viljens kontrol).
  Andre årsager kan være ældre småskader i ryggen, som f.eks. har medført lokale stramninger i ledkapsler eller andre bløddele - hvilket så pludseligt kommer til udtryk under eller efter uvante bevægelser.
  Gentagne segmentdysfunktioner kan også skyldes bl.a. aldersmæssige forandringer i ryggen.
  Se også discogene smerter, dysfunktion, led, muskelspændinger, rygsmerter.

• Senebetændelse: Se inflammation.

• Seneruptur: Se ruptur.

• Seneskedehinde: Se slimsæk (bursa).

• Seneskedehindebetændelse: Se inflammation.

• Skoliose: Se scoliose.

• SLE: Se Systemisk Lupus Erythematosus.

• Slidgigt: Se arthrose.

• Slimsæk (bursa): Er et væskefyldt hulrum mellem bevægeapparatets strukturer, hvor der ofte opstår gnidning/friktion. Slimsækkene er med til at mindske gnidningsmodstanden. Der findes især slimsække de steder, hvor sener passerer tæt over knoglekanter - ofte i nærheden af led.
  Nogle steder omslutter slimsække sener, og danner såkaldte "seneskedehinder".

• Smerte (-oplevelse, -behandling): "Smerte" er betegnelsen for en ubehagelig sensorisk (sanselig) og følelsesmæssig oplevelse, der kan optræde i forbindelse med vævsskader.
  Smerte opstår almindeligvis, når væv skades. Rundt omkring i kroppen findes nemlig såkaldte "smertereceptorer", som ved forskellig påvirkning (mekanisk eller kemisk) sender signaler til centralnervesystemet omkring smerter.
  Man skelner vejledende mellem akutte/subakutte smerter (op til 3 måneder) og kroniske smerter (over 3 måneder).
  Smerteoplevelsen kan til gengæld være meget forskellig fra person til person - den er individuel. Herunder har en persons tanker og følelser indflydelse på, hvordan smerterne opleves. Faktisk kan de hæmme eller forstærke smerten, selv om vævsskaden er den samme. Hvordan man reagerer på smerte er også forskelligt.
  Smertebehandling tager derfor udgangspunkt i en behandling af de kropslige strukturer (vævsskaderne), som forårsager (eller forårsagede) smerterne, men omfatter også evt. bearbejdning af patientens måde at forholde sig til samt håndtere smerter på.
  Se også rygsmerter.

• Spondylarthrose (facetledsarthrose): Arthrose i facetleddene. Kan medføre knogledannelser (osteofytter), som i lænderyggen evt. kan medføre nerverodsafklemning.

• Spondylitis Ankylopoietica: Se Bekhterew's sygdom.

• Spondylolistese: Betegner en fremadglidning af en ryghvirvel (overliggende i forhold til underliggende) i rygsøjlen. Kan bl.a. medføre nerveafklemning eller afklemning af selve rygmarven.

• Spondylolyse: Betegner fremadglidning af en ryghvirvel (overliggende i forhold til underliggende) pga. knoglebrud (arcolyse); Herunder er ryghirvlens krop (corpus vertebra) ikke sammenhængende med den bagerste bue (arcus vertebra) af ryghvirvlen, hvilket medfører, at corpus vertebra kan glide fremad i forhold til de øvrige ryghvirvler. Kan bl.a. medføre nerveafklemning eller afklemning af selve rygmarven.

• Spondylose: Knogledannelser (osteofytdannelser) i hvirvellegemernes endeflader (hvor discii ligger mellem) - især i disses kanter. Forudgåes ofte af degenererede (nedslidte/sammensunkne) discii.

• Spondylose Rhizomélique: Se Bekhterew's sygdom.

• Springerknæ (jumper's knee): Betegnelse for inflammation (irritation) i en af senerne omkring knæskallen - hyppigst senen, som hæfter på den nederste spids af knæskallen. Skyldes gentagne overbelastninger af senen - f.eks. ved mange spring.

• Spændingshovedpine: Se hovedpine.

• Stabilitet: Enten udtryk for et leds mekaniske stabilitet (som primært varetages af ledkapsel og ledbånd) - eller udtryk for en persons evne til at holde sig stabil i bestemte stillinger og bevægelser (funktionel stabilitet); f.eks. ved stand på et ben.
  Se også motorik.

• Statik: Se holdning.

• Stræk: Stræk bruges ofte synonymt med det mere anvendte udspænding.
  Tidligere anvendte man desuden såkaldt "strækbehandling" (f.eks. i maskiner) ved ryglidelser - hvilket næsten ikke anvendes mere pga. ringe effekt ved de fleste ryglidelser.
  Se også udspænding.

• Syndrom: Betegnelse for en samlet række symptomer, som kendetegner en bestemt tilstand.

• Systemisk Lupus Erythematosus (SLE): Er en inflammatorisk bindevævssygdom. Se også inflammation.

T

• Tennisalbue (epicondylitis lateralis humeri, tendinitis caput commune extensorum): Betegnelse for inflammationstilstand (irritation) af senerne fra håndens og fingrenes strækkemuskler, på det sted, hvor de udspringer fra, nemlig ydersiden af albuen.
  Betegnelsen "tennisalbue" er det populære udtryk, som sandsynligvis skyldes, at en del tennis- og badmintonspillere har oplevet tilstanden. I hvert fald anvendes disse muskler under det klassiske baghåndsslag.
  Det er dog ikke blot tennisspillere, som kan få tennisalbue. Pågældende muskler er nemlig involveret i mange former for aktivitet og arbejde. Bl.a. har patienter med såkaldt "musearm" også tit symptomer på denne lidelse.
  Tilstanden skyldes overbelastning - ofte ensidige gentagne bevægelser - af pågældende muskler. De mekaniske belastninger kan medføre en inflammation ("betændelse" uden infektion) pga. mikroskopiske vævsskader. Denne proces kan i øvrigt sammenlignes med det der sker, når man får en vabel.
  Se også golfalbue.

• Tonus (muskeltonus): Er betegnelsen for den hvilespænding, som er i kroppens muskler.
  Under normale forhold har man en lille tonus i musklerne. Denne kan påvirkes af ens psykiske "vågenhed" eller "klarhed", hvilket reguleres fra centralnervesystemet. Desuden har bl.a. stress og følelser som angst indflydelse på den normale tonus.
  "Sygdomsbetingede" (patologiske) tonusforandringer kan skyldes f.eks. en cerebral parese, som forstyrrer centralnervesystemet - her kan tonus f.eks. være øget i form af spasticitet.
  Se også nervesystem.

• Triggerpunkt (og -behandling): Betegnelse for myose - eller ømt punkt (tender point) - som refererer smerte til et andet område. F.eks. kan et triggerpunkt på bagsiden af skulderbladet give smerter på forsiden/ydersiden af skulderen. Evt. oplever patienten kun smerter her. Hvis triggerpunktet fremkalder de kendte smerter ved provokation, kaldes det et aktivt triggerpunkt. Hvis en myose kun ved provokation sender smerte andre steder hen, er det ikke aktivt.
  Triggerpunkter kan være sekundære til dysfunktioner i led.
  Triggerpunktbehandling foregår hovedsageligt med manuel terapi. Bl.a. anvendes udspændende greb samt dybe tryk, og - hvis årsagen er et nærtliggende led - mobilisering / manipulation af leddet.
  Se også akupressur, dysfunktion, myose, segmentdysfunktion, smerte.
  - Se også Physio Guide's
  Kort om Myoser og spændinger samt triggerpunkter.

• Tværsnitslæsion: Anvendes som betegnelse for læsion af rygmarven. Kan bl.a. være delvis eller komplet og give neurologiske udfald.