|
RygNet.dk | RygGuide | RygGuide Ordbogen | U - Å www.rygnet.dk |
Udspænding: Er det mest anvendte udtryk for
den mekaniske forlængelse af muskler, sener og øvrige strukturer. Kan
udføres af terapeuten (med forskellige håndgreb) eller under øvelser.
Er ikke det samme som afspænding (se denne).
Udstrækning: Se udspænding.
Ultralyd: Se El-Terapi.
Undersøgelse
(diagnostik): Udtryk for den
redegørelse, som behandleren foretager af en patient - i samarbejde med
denne - med henblik på at finde årsagerne til patientens symptomer.
I den kliniske undersøgelse sker der bl.a. flg.;
- samtale med patienten (spørgsmål etc.).
- behandleren ser på patientens krop (holdning, ledstillinger etc.).
- patienten bedes evt. lave forskellige bevægelser (for at undersøge den
overordnede og evt. specifikke funktion).
- behandleren undersøger ofte vævsstrukturerne med hænderne (palpation), laver evt. nogle
specielle tests (for f.eks. at undersøge muskler, nerver og led) og
angående ryggens led eller andre led foretages ofte en specifik
undersøgelse af leddenes bevægelighed.
- Undersøgelsen leder frem til, at behandleren kommer med et bud på
problemet - samt at behandler og patient bliver enige om, hvilke planer der
lægges for behandlingen og om evt. fremtidsudsigter.
- I nogle tilfælde kan behandleren vurdere, at undersøgelsen bør suppleres
med såkaldte "parakliniske" undersøgelser (såsom røntgen,
MRI-scanning e.a.), eller at en anden fagperson udfører supplerende
udredning.
Whiplash (piskesmældsskade): Betegnelse for en
(oftest flere) læsioner i halsrygsøjlen efter en såkaldt "piskesnærtslæsion".
Herunder kan såvel muskler, led og nerver være påvirket.
Årsagen er hyppigst biluheld, hvor patientens hovede slynges frem/tilbage,
medførende skader i halsrygsøjlen.
"Whiplash-syndromet" omfatter desuden en række følgesymptomer; herunder hovedpine, træthed, synsforstyrrelser og hukommelsesproblemer.
Nogle patienter oplever sådanne symptomer i 1-2 år, og få patienter
fortsætter med at have symptomer fra whiplash-læsionen.
Se desuden rygsmerter, smerte.
Zoneterapi: Se akupunktur-punkt.
Øvelsesterapi: Betegnelse for behandling med
øvelser.
Foregår oftest individuelt, hvor enten terapeuten bidrager til specifikke
øvelser eller patienten selv udfører øvelserne. Kan også foregå som holdtræning.
Øvelsesterapi supplerer ofte manuel terapi.