RygNet.dk | RygGuide

Oprettet: 17-06-2002

I form - hele livet
- det handler om sundhed, livskvalitet og velvære
Af Martin B. Josefsen, praktiserende fysioterapeut

En ting, som vi ganske vidst ejer hele livet - det er kroppen. Kroppen er en fantastisk organisme, som overgår selv den mest garvede ingeniørs største ambitioner udi byggekunsten. Men hvad er dette forunderlige "livshylster" egentlig for en størrelse?

Op gennem tiderne er den tanke langsomt opstået, at "krop" og "sjæl" skulle være to adskilte størrelser. F.eks. har opdragelse og religion præget tanken om, at kroppen var "beskidt" og sjælen "ren". Men også i nyere tid kan denne opfattelse nærmest siges at dyrkes; bl.a. gennem reklamernes påvirkning af vores opfattelse af krop, kropskultur og kropsidealer. I denne kropsliggørelse af mennesket kan "kroppen" opfattes som en genstand, uden for "os selv", der skal forsørges og plejes.

Men i praksis forholder det sig nærmere sådan, at vi er vores krop. Det er gennem kroppen, vi smager, lugter, mærker og sanser. Det er også gennem kroppen vi handler, bevæger og udtrykker os. Krop, psyke og sjæl hænger sammen. Derfor kan følelser og tanker også spille ind på, hvordan kroppen reagerer; f.eks. med ømme og spændte muskler i stressede situationer. Og omvendt kan besvær med kroppen give os bekymringer omkring livssituationen. Ting som kan påvirke hinanden gensidigt. Hermed ikke sagt, at man ikke kan opdele kroppen og bevægeapparatet i enheder - og endvidere tale om psyke eller sjæl som en del af os selv - men alt hænger sammen i vores dagligdag; hele livet.

Kroppen er skabt til bevægelse, og det er gennem varieret bevægelse, at kroppen udvikler sig og bliver stærkere. Vores led skal bevæges regelmæssigt - faktisk ud mod yderstillingerne - så vi bibeholder vores naturlige bevægelighed. Musklerne skal belastes, så kroppen ved, at en vis styrke er påkrævet i dagligdagen. Hvis musklerne ikke bruges, svinder de langsomt. Ikke mindst styrkes støttevævene i bevægeapparatet; herunder bindevævet i muskler, sener og ledbånd samt knogle- og bruskvæv. Ligeledes kræver kredsløbet, hjertet og lungerne regelmæssig belastning for at fungere optimalt. Desuden skal vores balance udfordres, så vi er i stand til at bevæge os sikkert og komfortabelt omkring. Adskillige sanser (bl.a. fra muskler, sener, ledkapsler, ledbånd, det indre øre og synet) sender informationer til rygmarv og hjerne omkring kropsstillinger og bevægelser. Ud fra disse informationer tilpasses aktiviteten i musklerne, så balancereaktionerne justeres og leddene beskyttes mod fejlstillinger. Blot det at løfte en kaffekop til munden - eller at rejse sig fra en stol - involverer utallige informationer i nervesystemet.

Kulturen har indflydelse på, hvordan vi bruger vores krop, og vores måde at bruge kroppen på afspejler sig i kropsholdning og bevægemønstre. Vi sidder mere ned, end man gjorde for 100 år siden. Hesten er skiftet ud med skrivebordet, og allerede fra skoletiden bliver børn "forstolede". Og når vi bliver ældre, medfører vores livsstil ofte, at vi til dagligt ikke har de store udfordringer bevægelsesmæssigt. Endvidere kan det være, at mindre eller større skavanker (såsom rygproblemer eller et knoglebrud) har medført en periode med mindsket aktivitet. Det er ikke altid, at man så formår at hæve aktivitetsniveauet efterfølgende. Resultatet er, at de kropslige funktioner svækkes og risikoen for skader øges.

Flere undersøgelser tyder på, at træning, også blandt ældre, er effektiv. Faktisk viser forskningsresultaterne, at gevinsten ved træning er større, jo ældre man er. Dette gælder både det almene sundhedsudbytte, som træning giver - men også fremgang ved specifik genoptræning efter flere former for lidelser. En del sygdomme forekommer hyppigere med stigende alder. Men alderen er jo i sig selv ikke en diagnose. Blot eksisterer der en udbredt opfattelse af, at øget alder medfører et generelt nedsat aktivitetsniveau. Men det er en myte, at ældre generelt bør tage den med ro - ældre kan også flytte deres grænser. Bl.a. kan ældre - også over de 90 år - i løbet af blot et halvt år øge muskelstyrken markant. Og ældre, som har besvær ved at udføre almindelige daglige gøremål, har også gavn af træning. Desuden har træning flere forebyggende effekter; det gælder den fysiske tilstand angående muskler, led og kredsløb samt en mindskelse af risikoen for f.eks. skader eller faldulykker. Der er endvidere positive aspekter i en flydende overgang mellem en evt. specifik genoptræning og en mere almen træning, som kan indeholde flere forebyggende elementer.

Uanset om man er "frisk som en havørn" eller har en bestemt lidelse, så er det dog vigtigt at komme i gang med at træne fornuftigt. Det drejer sig bl.a. om typen, udførelsen og mængden af træning - og om der skal lægges vægt på f.eks. bevægelighed, styrke, kondition eller måske balance. Ved funktionsforstyrrelser, smerter og bestemte lidelser kan sundhedsfaglig vurdering og vejledning være nødvendig; herunder skal der måske indledes med en mere specifik genoptræning, så udbyttet bliver bedst muligt og skavankerne gerne mindre.

Nogle af de gavnlige fysiske effekter af træning er forbedring af de kropslige funktioner, som har betydning for, hvordan og hvor meget vi kan bevæge os. En anden - og lige så vigtig del - er det øgede velvære, som følger næsten al træning. En af forklaringerne ligger i den umiddelbare effekt af fysisk udfoldelse, som bl.a. medfører en udskillelse af kroppens endorfin; dette er en naturlig "morfin" eller "opiat", som øjensynligt medfører afslappethed og endvidere kan virke smertedæmpende. Desuden øges det almene velvære, og man får mere energi. I sig selv kan træningen være sjov og udfordrende - ligesom det sociale aspekt i samværet med andre kan give ekstra dynamik.

Øgede kropslige ressourcer giver mulighed for mere udfoldelse og flere oplevelser. Hvis f.eks. balancen kræver megen opmærksomhed, når vi bevæger os, så har vi mindre overskud til at opleve omgivelserne. Eller måske mister vi pusten eller kraften i benene, inden vi når ned til stranden. For nogle kan utryghed være en direkte årsag til tilbageholdenhed.

En anden gavnlig effekt er en øget kropsbevidsthed. Jo mere vi bruger, oplever med og bliver bevidste om kroppen, jo bedre bliver vi til at mærke efter, hvad der er godt og skidt - f.eks. med hensyn til arbejds- og siddestillinger.

At holde sig i form – på den sunde måde - er en kærlighedserklæring til såvel krop som sjæl.